»Del op i mindre brug«

Lone Andersen foreslår, at konkursramte landbrug deles op, så unge lettere kan få foden under eget bord. »Det er ok og ofte sund fornuft at starte som deltidsbonde eller med en mindre bedrift, sagde hun.

Frem for at lade kapitalfondene opkøbe de store, konkursramte bedrifter bør de deles op, så unge kan få foden under eget bord, sagde Lone Andersen i sin beretning.

Hun beklagede i sin beretning liberaliseringen af landbrugsloven, som har givet frit spil for udenlandske investorer til at opkøbe dansk jord og ejendom.

»Danmark er sat til salg, selvejet er under pres!, sagde hun.«

Kinesere køber op

Ifølge Lone Andersen er lovændringen til fordel for store investeringsselskaber, men til stor gene for de unge, der har fået endnu sværere ved at etablere sig.

»Loven blev vedtaget i efteråret 2014, og allerede nu ser vi virkningerne af den. Som vi forudsagde, er der stor interesse for den danske jord som investeringsobjekt: Kinesere har købt adskillige minkfarme. Og pengestærke folk fra vores nabolande og kapitalfonde køber sultent af vores landbrugsjord. Det er rent ud sagt rigtig ærgerligt, at det er gået sådan,« beklagede Lone Andersen.

Del op i mindre brug

Lone Andersen slog derfor til lyd for, at de mange store, konkursramte bedrifter - fremfor at blive solgt til f.eks. kapitalfonde - bør opdeles i mindre brug, så unge kan få foden under eget brug.

Eller, alternativt sælges i mindre stykker til velkonsoliderede nabogårde.

»Et lille landbrug kan være en rigtig god forretning, og der er mange små bedrifter, som er vokset organisk og investerer i takt med, at de tjener pengene,« sagde hun.

Ønsker ændret holdning

Lone Andersen understregede, at det forudsætter en holdningsændring i hele landbruget.

»Den skal allerede ske på landbrugsskolen, hvor mange tror, de skal ud og være direktør med fem ansatte. Landbrugsskolelærerne skal blive bedre til at vise de unge, at der er andre muligheder end at investere i et landbrug til 50-100 mio. kr.«

Ny økonomisk normal

»Vi befinder os i en ny økonomisk normal. Derfor er det vigtigt, at skolerne præsenterer de unge for hele palletten af ejerformer: selskaber, selveje,

sharemilkning, deltidslandbrug osv.,« sagde Lone Andersen.

Hun slog også til lyd for en snarlig evaluering af konsekvenserne af at liberalisere landbrugsloven.

Det vil Familielandbrugssektionen arbejde for i det kommende år, sagde hun.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle