»Det er nødvendigt at være blandt de bedste, ellers er der ikke penge i det«

Danni Sørensen har sammen med sin bror overtaget den fædrene gård. De to er femte generation på Store Vognsbæk ved Frederikshavn, og resultaterne på gården er så gode, at han to år i træk er blevet kåret til årets soholder i LandboNord.

Historien om gården Store Vognsbæk går faktisk helt tilbage til Morten Korchs tid, mere præcist 1882. Og for fem år siden overtog Danni Sørensen, sammen med sin bror den fædrene gård. De er 5. generation, og de gør det godt. Danni Sørensen er en af landets bedste soholdere. Det har han papir på. For andet år i træk er han, sammen med sin bror, kåret til Årets Soholder i LandboNord-regi.

Blandt de bedste

Det kræver noget at blive årets soholder og at opnå de resultater, som Danni indtil nu har opnået. Der skal lægges rigtig mange timer i det, og vigtigst af alt, så skal man ville det.

”Jeg vil gerne være den bedste, det har altid ligget i mig. Det er også nødvendigt at være blandt de bedste i de her tider, ellers er der simpelthen bare ikke penge i det, og vi prøver at effektivisere endnu mere hele tiden,” siger Danni. De seneste nøgletal viser, at de får 40,2 grise ud af hver årsso, og det giver sorte tal på bundlinjen, og som Danni selv siger: ”Vi kan ikke klage”.

Et planlagt generationsskifte

Det har altid ligget i kortene, at Danni og broderen skulle overtage gården. Når man er femte generation, så er et generationsskifte også meget naturligt. Danni har altid vidst, at han skulle være landmand, og et eller andet sted også vidst at han skulle overtage den fædrene gård.

”Det har helt sikkert været af lyst og ikke tvang. Det er specielt vigtigt, når det er et generationsskifte. Det skal ikke bankes ned over hovedet på dig. Du skal have lyst, for ellers kører man sur i det, og så kommer resultaterne ikke.”

Ingen konsulenter

At Danni er dygtig, kan også ses på andet end resultaterne. Han har holdt flere indlæg, blandt andet på Svinekongressen i 2014 omkring lav pattegrisedødelighed, og derudover er han mentor i projektet Pattegriseliv. Det sker, at han bliver kontaktet af konsulenter, som gerne vil have noget sparring med ham. Egentlig plejer det at være den anden vej rundt.

”Vi bruger ikke rigtig svinerådgivning, for vi mener selv, vi ved, hvad vi skal. Jeg ved ikke, om vi ved bedre, men vi kan ikke rigtig finde en konsulent, der kan komme og bidrage med noget. Det er måske også derfor, at jeg kommer ud og holder oplæg. Jeg mener ikke, der er rådgivning til de bedste. Det er farligt at sige, men jeg mener det,” siger Danni selvsikkert, men han har også noget at have det i, de sorte tal på bundlinjen er ikke en selvfølge nu til dags.

Det bliver i familien

Danni ejer som sagt gården sammen med sin storebror. Det har indtil nu kørt gnidningsfrit. At arbejde sammen med sin bror ser Danni som en fordel. »Når det går godt, så er vi to om at dele det. Men vigtigst er det nok, at vi også er to, når det går skidt,« siger Danni.

De to kender hinanden, og de har fordelt arbejdsopgaverne, så Danni tager sig af søerne og de ansatte, og broderen tager sig af de gamle stalde og foderanlægget.

Faderen og moderen hjælper stadig til på gården. Faderen står for marken, og det er noget, han gør frivilligt. Når gården har været i familien så længe, er det helt naturligt, man ikke kan blive væk, siger Danni.

»Det betyder virkelig meget at have far til at hjælpe med marken. Det betyder, vi kan koncentrere os 100 procent om det, vi er gode til, nemlig grisene. At han også gør det frivilligt, så vi sparer en lønning, det klager vi heller ikke over,« siger Danni.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle