»Det var sjovt, og det var hårdt«

»Det handler om fællesskab,« siger Niels Kristian Fruergaard, der ser tilbage på Landsskuets første år. Grundlaget blev skabt på lige dele holdånd, begejstring og »ufatteligt meget arbejde.«

»Det er for træls, hvis der ikke længere skal være et stort dyrskue i Herning!«

Med den fælles opfattelse i baghovedet tog planen om at skabe Landsskuet form en efterårsdag i 1992, da fire mænd havde sat hinanden stævne på Østergaards Hotel i Herning.

Alle havde de dyrskuer i blodet, og da de forlod bordet timer senere, havde de givet hinanden håndsslag: De ville forsøge at få en forening op at stå, som kunne overtage aktiviteterne på dyrskuepladsen efter Jydske Landboforeningers Ungskue.

Det fortæller Niels Kristian Fruergaard, daglig leder af Landsskuet gennem 20 år.

»Og så endte det jo med, at jeg skulle stå for det.«

Punktum for Ungskue

Få måneder før mødet på hotellet havde De Jydske Landboforeninger valgt at sætte punktum for Ungskue-epoken med fejring af skuets 100 års jubilæum.

Da havde det traditionsrige skue i arrangørernes øjne udspillet sin rolle efter flere års underskud, faldende besøgstal og ikke mindst skærmydsler med og manglende opbakning fra maskinbranchen.

»Nu overlader vi det til andre at tage initiativet, hvis der igen skal være en udstilling,« lød det fra Ungskuets og Jydske Landboforeningers formand, H.O.A. Kjeldsen, efter 100-års jubilæet.

Kvartet tog initiativ

Den bold blev snart samlet op af kvartetten fra Østergaards Hotel, som bestod af: Martin Merrild, formand for Lbf. i Ringkøbing Amt, Niels Kristian Fruergaard, foreningssekretær samme sted, Kaj Ole Pedersen, formand for SDM-foreningen, og Troels Petersen-Dalum, sekretariatsleder i Jydske Landboforeninger.

De fire og mange andre engagerede folk, der delte deres visioner, fik i de følgende måneder skabt grundlaget for det første Landsskue i Herning sommeren 1993.

Kvægavlsforeninger, hesteorganisationer, Jyske Landboforeninger m.fl. blev kredsen bag det nye skue, og alle indvilligede de i - for det var stifternes betingelse for at kaste sig ud i vovestykket - at stille med en garantikapital på i alt 1,8 mio. kr..

»Vi havde stor respekt for pengene,«, siger Fruergaard.

Han understreger, at der kun én gang har været bud efter garantikapitalen: Det år, hvor mund- og klovesyge stoppede landsskuet med kort varsel.

»En fantastisk tid«

Men alt gik godt: Jydske Landboforeninger stillede bygninger og faciliteter til rådighed, Herning Kommune dyrskuepladsen.

Et samspil med Agromek kom i stand, og en ny hal, bygget og ejet i fællesskab, kom op at stå. Og takket være lederen af maskinkontoret i Ringkøbing Amts Lbf. blev forholdet til maskinbranchen genoprettet, så pladsen lige siden »har været propfuld.«

Alligevel krævede det en kæmpe indsats at løbe Landsskuet i gang, og der blev trukket store veksler på det frivillige engagement hos både ansatte, koner, børn, venner og bekendte, idrætsklubber m.fl.

»Når personalet var færdige med dagens sekretariatsopgaver, tog vi om aftenen til Herning for at køre halm ind. Jeg pressede, de læssede,« husker Fruergaard.

»Der var ufatteligt meget arbejde i Landsskuets første år. Men det gav en holdånd og en fællesskabsfølelse, som har holdt sig til i dag. Det var en fantastisk tid.«

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle