Det er kritisabelt, at MVJ-ordninger som bl.a. Operation Engsnarre lukkes ned uden systematisk måling af effekten. Det mener Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Hvad er der galt i at stoppe en 20-årig MVJ-aftale som f.eks. »Operation Engsnarre«?
Jeg synes, det er et stort problem, at man stopper MVJ-ordninger uden opfølgning og måling af, hvad det har betydet for naturen, at landmændene har plejet arealerne i mange år. Virker det, eller virker det ikke? Det er gak, at samfundet bruger så mange penge uden at følge op på, hvad der kom ud af det.
Kan landmændene ikke være ligeglade?
Bestemt ikke. Som landmænd er vi interesserede i naturen og i at skabe positive fortællinger, hvor det, vi gør, giver en synlig forbedring.
Hvordan sikrer man det?
Man bør selvfølgelig sikre, at man får noget for pengene ved hele tiden at følge op og se, hvordan tíngene udvikler sig, så man kan blive klogere. Vi gør os umage for at opfylde de krav, der stilles. Derfor er det et stort dilemma, når man ikke måler på natureffekter, ligesom man måler på alt mulig andet.
Er der andre problemer for landmændene?
Seges har lavet en undersøgelse, der viser, at de fleste landmænd i de 20-årige MVJ-ordninger er interesseret i at bevare arealerne som natur. Derfor er det et problem, hvis de ikke kan fortsætte i nogle af de nye ordninger med bl.a. plejegræs. Men det er ikke alle, der kan komme i betragtning, og så kan alternativet være at genopdyrke. Så går naturpotentialet og den 20-årige investering tabt.
Er det rimeligt, at kommuner hænger på erstatninger for aftaler, de ikke har indgået?
Sådan er loven nu engang. Grundlæggende er det vigtigt, at landmændenes ejendomsret bliver respekteret i kraft af muligheden for at søge erstatning.
