»Janteloven taler landbruget ned og jager investorerne væk«

Janteloven holder gode rollemodeller tilbage fra at stå frem, mener to unge landmænd.

Det er ildeset i Danmark og ikke mindst i landbruget, at man går ud og bliver en storlandmand, der klarer sig godt. Sådan oplever Jonas Juhl og Kim Kjær Knudsen virkelighed som storproducenter af svin i en ung alder, og de giver Janteloven skylden.

»Janteloven taler ned til landbruget, og den er meget lidt konstruktiv. Den er skabt ud af husmandsbevægelsen og blevet en indgroet del af dansk kultur, og den lever godt i landbruget«, siger Jonas Juhl.

Han mener, den er skyld i, at mange ikke vil være med i et interview om at være storlandmand i en ung alder.

»Det er ildeset, at man går ud og bliver stor og klarer sig godt. Men hvordan skal man få investorer til landbruget, hvis man hele tiden taler udviklingen ned?« spørger han.

Ifølge Kim Kjær Knudsen giver store bedrifter mulighed for at være mere effektiv, stærkere økonomisk og mere miljøvenlige samt mange andre fordele. Der er rigtig mange ældre landmænd, der gerne vil ud af erhvervet, og unge, der gerne vil ind. Derfor er det noget skidt, at Janteloven bremser den udvikling. Når han selv har formået at skabe en stor bedrift i en ung alder, skyldes det bl.a., at han etablerede sig lige før finanskrisen, men også, at hans far er en dygtig landmand.

»Det har været med til at få långiverne til at tro på, at jeg kunne klare det«, siger han.

Ifølge Jonas Juhl har manglen på landmænd, der står frem og fortæller, at det går godt, gjort, at en lang række banker har mistet troen på den primære landbrugsproduktion over de sidste 7-10 år.

»En del af årsagen er selvfølgelig også manglende indtjening, men jeg tænker også, at det er, fordi erhvervet gennem generationer er blevet set som en minoritet, som i den danske befolkning er blevet set og talt ned til«, siger han.

Janteloven stortrives desværre også internt i landbruget.

»Måske fordi det er forbudt at trykke gammel skik på maven, og at de, der kan og vil drive en stor landbrugsvirksomhed med succes, til tider bliver set som højt på strå og i den dur«, siger han.

Hvordan mærker du selv Janteloven?

»Når det er gået godt, siger folk, at det er held. Jeg bliver provokeret af, at de ikke ser, hvordan jeg har kæmpet. Når det går galt, er det altid andres skyld. Finanskrisen, swaps og priserne. Men det er jo et vilkår. Det er tankevækkende, at vi i sådan et lille land, der bare er en lille sandrevle nord for Hamborg, der taler et mærkeligt sprog, tror, vi er verdensmestre, og at andre tager fejl. Jeg kender investorer i svineproduktion i Rusland, der siger, at når de er derovre, skal de ikke opføre sig som en dansk svineproducent, der går og dukker nakken. Så når de ingen vegne. Men når de kommer hjem, skal de huske at dukke nakken igen«, siger han.

Hvad skal erstatte Janteloven?

»Det skal respekt, anerkendelse og gode relationer. Det er det vigtigste i vores erhverv. Hvis vi er under 1.000 fuldtidsprofessionelle i 2025, skal vi virkelig stå sammen i biksen, uanset om det gælder kvæg, svin, planter eller andet«, siger Jonas Juhl.

Kim Kjær Knudsen peger på, at anerkendelse er vigtig for at få lov at være der som landmand og blive set som noget positivt i lokalsamfundet. Og for at få dygtige unge ind i erhvervet.

»Det er svært at få de dygtigste ind i erhvervet. De gider ikke være en del af en dårlig historie. Det holder nogle unge tilbage. Det er også vigtigt for at få ordentlig arbejdskraft«, siger han.

Hvad kan man gøre ved det?

»Der var engang en, der sagde, at vi skal lade være at snakke om, hvor mange hektar og søer vi har. Vi skal præsentere os som virksomhedsejere med ansatte og omsætning. Det vil tiltrække driftige mennesker fra andre erhverv end landmandsrækkerne, fordi de ser, at man kan gøre en karriere i et spændende erhverv«.

Faktaboks

Jonas Juhl, 
AC Farming

  • 35 år, agrarøkonom
  • Blev selvstændig i 2008, lige før finanskrisen brød ud
  • Medejer og COO i AC Farming sammen med tidligere svinerådgiver Jan Rodenberg
  • Virksomheden består af 5 ejendomme med søer og 14 steder med grise
  • 6.500 søer, produktion af 200.000 smågrise til eksport, 25.000 slagtesvin
  • Avlscenter med produktion af 10.000 polte

Kim Kjær Knudsen, Allindemaglegård

  • 31 år, agrarøkonom
  • Blev selvstændig i 2004 med 50 hektar. Købte mindre ejendom til og skilte bygninger fra et par gange og samlede 100 hektar
  • Solgte jorden og købte Allindemaglegård i 2008 med 225 hektar og svineproduktion lige før finanskrisen
  • Nu 360 hektar, 1.600 søer og produktion af 30.000 slagtesvin.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle