Økologiens regel om import af højst 70 kg konventionel totalN pr. hektar står for fald. Det er et skridt i den rigtige retning, mener økologisk planteavler Niels Tvedegaard.
»Selv om jeg bruger bælgsæd og efterafgrøder, hvor jeg kan, så gødsker jeg kun med cirka 65 procent af gødningsnormen for afgrøderne som helhed. Det er klart, at jeg kan få en gevinst ud af at give mere gødning.«
Niels Tvedegaard driver økologisk planteavl på cirka 250 hektar i Harridslev nord for Randers. Her er han langt fra økologiske husdyrbrugere, der i givet fald kunne sælge husdyrgødning til ham, og han har i alle årene benyttet muligheden for at importere op til 70 kg totalN fra i form af konventionel gødning, som reglerne hidtil har foreskrevet.
Nu ser han imidlertid nye muligheder i kraft af, at der er åbnet for større import af konventionel gødning end de 70 kg N pr. hektar, hvis økologerne kan dokumentere et udækket behov.
»Det er den mest markante regelændring, jeg har oplevet, siden jeg startede på økologisk planteavl i 1999,« konstaterer han.
Økologer tjener mindre
Niels Tvedegaards plan lyder på at søge om import af cirka 100 kg konventionel N i det kommende år. Han mener ikke, det bliver svært at dokumentere behovet.
»Jeg kører et alsidigt sædskifte med op til 10 afgrøder, jeg bruger efterafgrøder og dyrker bælgsæd af flere typer. Og der er ingen økologisk husdyrgødning i nærheden,« siger han.
Han er ikke i tvivl om, at ca. 30 kg N ekstra vil have effekt, idet forøgelsen naturligvis kun skal gives på afgrøder med behov - og eksempelvis ikke på ærter og anden bælgsæd.
»Når jeg kun bruger ca. 65 procent af normen, er vi nede på den stejle del af respons- kurven, hvor der kan hentes 15-20 kg korn ekstra pr. kg udnyttet N. Afhængigt af kornprisen kan cirka 30 kg totalN ekstra betyde 400-450 kr. mere i indtægt pr. hektar,« vurderer Niels Tvedegaard.
»Og det er der behov for. Ifølge statistikkerne tjener en økologisk planteavler cirka 1.000 kr. mindre pr. hektar, end vore konventionelle kolleger gør. Hvis vi vil fremad med økologien, nytter det i hvert fald ikke at gøre forskellen endnu større.«
Adgangen til mere end de hidtil tilladte 70 kg konventionel N er i direkte modstrid med det mål, som de økologiske foreninger har stilet efter i flere år, nemlig at udfase brugen af konventionel gødning.
Oprindeligt ville man starte udfasningen i 2015, men starten er nu udskudt til 2017. Og nu tilføjes det, at konventionel gødning ikke skal udfases, før der er alternativer til rådighed.
Svært at se alternativer
»Jeg har ikke overvejet at stoppe som økolog. Min jord egner sig godt til økologisk drift, og det går fint. Men hvis vi begynder udfasningen, før alternativerne er på plads, vil jeg og mange af mine kolleger stoppe, for vi vil ikke kunne opretholde økonomien i det,« siger Niels Tvedegaard.
De nævnte alternativer til konventionel gødning har han dog svært ved at se for sig. For år tilbage blev økologisk gødning via biogas set som løsningen, men det er der langt mindre tro på nu, konstaterer han.
»Jeg tror, man vil flytte årstallet igen. Det vil være uholdbart for regeringen, hvis det økologiske areal begynder at falde,« siger Niels Tvedegaard.
