»Vi skal slå igen, når nogen truer vores levebrød«

Karen Hækkerup fejrer i øjeblikket 3-års jubilæum som Direktør for Landbrug & Fødevarer. Siden hun trådte til er der sket meget i organisationen, med blandt andet en fusion med SEGES og en række politiske sejre i ryggen.

Hvad betyder det at være direktør i Landbrug & Fødevarer?

»Det er at stå i spidsen for en kæmpe organisation med en masse interesser - Alt fra eksport, dyrevelfærd og skat er jo noget, som kan mærkes på landmandens bundlinje - det er lidt som at sidde som edderkoppen inde i spindet, som skal få hele huset til at trække i samme retning.«

Hvordan var det at skifte fra ministeriet til Landbrug & Fødevarer?

»Det er jo noget helt andet. Jeg kom fra en virkelighed, hvor jeg delte pengene ud - og nu sidder jeg og kæmper for dem, som sørger for, at der er penge i kassen. Uden de landmænd, som sørger for varer på hylderne og arbejdspladser, så kan vi ikke have det samfund, vi har i dag. Eksporten af svinekød alene er 30 mia. kr. hvert eneste år - det er altså ti supersygehuse om året. Jeg er simpelthen så stolt over at stå i spidsen for folk, jeg er stolt af. Jeg har simpelthen så meget respekt for vores medlemmer.«

Hvad overraskede dig ved organisationen?

»L&F er jo en sammenbragt familie, og nogle af de ting, jeg satte i gang sammen med formandsskabet, da jeg startede, var jo en del af den indsats for at integere delene. Da jeg startede fik jeg en post som næstformand i Seges, og i dag er vi fusioneret - det var en kæmpestor sejr, fordi vi i dag arbejder på tværs af hinanden. Vi har fået et Seges i øjenhøjde, som kan gøre en større forskel for landbruget end det kunne før.«

Hvad har gjort mest indtryk på dig ved L&F?

»Der er en følelsesmæssig og en faglig del. Da jeg sad som minister mente jeg jo, at jeg havde de dygtigste medarbejdere der var indenfor området. Det må jeg indrømme ikke var rigtigt - vi har en helt utroligt dygtig direktion og et fantastisk formandsskab, som er nøglen til al success, vi har. Når det kommer til det følelsesmæssige, så driver det mig, når jeg kan stå ved siden af de landmænd, som føler, at der bliver peget fingre af dem, og at de bliver uretfærdigt behandlet. Vi blev udsat for en kæmpe hetz under landbrugspakken, og det var ikke nemt at være landmand, når økonomien samtidigt var dårlig. Derfor startede vi et nyt kapitel, hvor vi går i rette, når nogen siger noget forkert. Når MRSA-sager, eller Samvirke-forsider, eller kvælstoludledning bliver en del af medievirkeligheden, så slår vi igen. Jeg kan mærke en kæmpe opbakning bag os, når vi går i rette mod antagelser, som truer vores levebrød - og det er det arbejde mellem faglighed og kommunikation, som gør os stærke.«

Når vi taler sammen igen om tre år, hvad håber du så, at du kan sige?

»Jeg håber at vi har et L&F, som står stærkere, hvor vi gør op med falske profetier, og hvor vi ikke finder os i at blive behandlet uretfærdigt. Jeg håber, at vi har cementeret et fødevareerhverv, hvor økonomien er stærk, og hvor vi er sluppet gnidningsfrit igennem EU-krav og den målrettede regulering - selvom det sidste måske er lidt ambitiøst.«