Arnt Vestergaard Louw er adjunkt på Aalborg Universitet, og han mener, at EUX er del af en større udvikling.
Hvad skal der ske med de »gamle« håndværk?
»Håndværkene skal nok bestå. Men bliver tiltag som EUX en større succes, og det er der noget der tyder på, skal fagene over hele linjen til at være mere smidige. Det bliver en udfordring, man må tage med, hvis man vil have mere arbejdskraft.«
Hvad fortæller EUX os om udviklingen?
»Man skal se det som en bredere idé om, at man ikke vil lukke døre. Det er derfor, så mange tager en gymnasial uddannelse, - så kan man altid finde ud af, hvad man vil senere. I den sammenhæng er EUX et godt kompromis mellem en erhvervsuddannelse og muligheden for at skifte mening. Den bygger bro mellem to siloer, og jeg tror generelt, at uddannelsessystemet skal se, om det kan blive mere fleksibelt. Der har været en del silotænkning før i tiden.«
Hvad betyder det for arbejdsmarkedet i fremtiden?
»Hvis eleverne kan håndværket, er det jo fint. På den hånd lider erhvervslivet jo ikke af, at de kan noget mere. Det er svært at regne ud, om eleverne er studenter først, eller faglærte først. Der er nogle studier i gang, men vi bliver nødt til at finde ud af noget mere om de her elever. Vi ved ikke rigtigt, hvem de er, og vi har kun svage idéer om, hvad de vil.«
Hvordan skal de gå med de elever, som er uinteresserede i det boglige?
»Jeg kan godt blive træt af den formulering, - elever af den slags findes ikke rigtig. Det handler om, hvordan man præsenterer det. Erhvervsuddannelserne har en masse tungt teoretisk stof, men fordi det bliver serveret anderledes, kan det sagtens klares af eleverne. Man lavede en analyse, da kravet om 02 i dansk og matematik blev sat ind, og en fjerdedel af dem, som fik svendebrev, var ikke kommet ind. Det er da stof til eftertanke.«
