Året, hvor en DLR blev landets største jordbesidder

1981 var både økonomisk og politisk et rigtig tungt år.

Der er ingen grund til at misunde hverken landmændene eller deres organisationsledere i 1981.

Den kraftige forringelse af forholdet mellem landmændenes indtægter og omkostninger fortsatte på tredje år. Landmændene og deres koner måtte ud og tjene ekstra, og den ekstra lønindkomst var lige så stor som udbyttet af landbruget. Der blev sparet privat og på investeringerne, og alligevel voksede gælden stærkt.

I 1979 blev der kun gjort ca. 150 tvangsauktioner over landbrug, i 1980 knap 600 og i 1981 godt 1.600. En del landmandskoner blev ufrivilligt gårdejere, og DLR blev landets største jordbesidder. Krisen havde store menneskelige omkostninger.

Politisk og fagligt blev der arbejdet intenst med en lang række hjælpeforanstaltninger. På landboforeningernes delegeretmøde i oktober kunne H.O.A. Kjeldsen oplyse, at 4.500 landmænd havde søgt gældssanering, 25.000 rentestøtte og 5.800 henstand med kreditforeningsterminer. Men han understregede: Det er ikke en løsning men en håndsrækning til de værst stillede.

Læs mere om 1981 på vores jubilæumshjemmeside www.godhistorie.dk

LandbrugsAvisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle