"Årets høst kommer man til at huske i flere år"

Vejret har påvirket årets høst en hel del - og det kommer man til at huske, ifølge Pia Jørgensen.

På Kærgård Landbrug blev der høstet havre i sidste uge. 

Her var der stor koncentration i mejetærskeren om at få det hele med efter regnen. 

"Så gælder det om at udnytte alle timerne, man kan køre med maskinerne på max. kapacitet og samtidig bevare overblikket," forklarer Pia Jørgensen om sit indsendte billede til Skyd høsten. 

"Jeg synes billedet giver et meget godt billede af en dedikeret landmand, hvor arbejde og hobby glider i et. Og ikke mindst et fokus på, at få de sidste timeri døgnet til at fungere effektivt og optimalt," fortsætter hun. 

I mejetærskeren, der er en New Holland CR 980 med et 30 fods skærebord, ses den dedikerede landmand, Heino Jørgensen, der ejer Kærgård Landbrug sammen med Pia Jørgensen. 

"Høsten i år, er sådan et år, man kommer til at kunne huske flere år fremadrettet. Det våde vejr gør at alt bliver mere besværligt og økonomisk dyrere," fortæller Pia Jørgensen og fortsætter: 

"Dagene bliver kortere og kortere, og meget korn står stadig på markerne. Bygerne forhindrer effektivitet, da man hele tiden må afbryde og vente på, at det bliver muligt at køre igen. Der skal kort sagt bruges flere arbejds- og maskintimer på at få den samme mængde afgrøde i hus, og det gør det ikke bedre, at kornpriserne er i den lave ende"

Men i sådan en situation er der altid en vigtig ting at huske på: 

"Det er vigtigt at prøve at bevare optimismen på trods af det hele," afslutter Pia Jørgensen. 

På bedriften sørger Pia Jørgensen for kontoret og står klar med en hjælpende hånd til praktisk arbejde eller en kornvogn, der skal tømmes. Men hun sørger selvfølgelig også for at medarbejderne får mad:

"Så har du noget energi til at klare de mange arbejdstimer," forklarer hun. 

De driver i alt 500 hektar planteavl samt en Angus besætning med 20 køer og dertilhørende opdræt. 

Pia Jørgensen deltager i Skyd høsten bedst. Her kan hun både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle