Æggefirma stopper udskældt pink produkt

Kun kort tid efter lanceringen har Danæg nu stoppet produktion og markedsføring af sine såkaldte Fitness Æg.

Den markante pink æggebakke kan hverken findes på Danægs hjemmeside eller i nogen af de supermarkedskæder, der ellers forhandlede det nye produkt. Det skriver Ekstra Bladet, der har undersøgt sagen.

Stoppet sker kun en måned efter, at Danæg fik både kritik og også en bøde fra Fødevarekontrollen på 20.000 kroner for markedsføringen af Fitness Æg. Her omtalte man nemlig, at æggene var sundere og kunne "hjælpe med at bekæmpe infektion".

Henrik Duer, cand.scient. i human fysiologi og kemi, kalder produktet for et fupnummer, idet de ikke er sundere end andre æg.

"Fitness Æg er et stort fupnummer. Snyd og rendyrket bullshit - et plat markedsføringsstunt", udtalte han til avisen. Ekstra Bladet er ikke lykkedes med at få en kommentar fra Danæg til sagen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle