Ærlig ejendomsmægler: "Fars gård" er ikke altid den bedste

Unge landmænd skal have åbne øjne og se nøje efter, hvad de er på vej ud i, lyder det overordnede råd fra ejendomsmægler, der i november forsøgte at klæde de unge landmænd på til ejendomsmarkedet ved LMOs temadage.

Vær kritisk, når du kigger på gårde.

Det budskab har ejendomsmægler Alex Holst Christensen fra Landbogruppen Midtøst til unge landmænd. I november holdt han et oplæg på LMOs temadage for unge landmænd. Han kaldte det  ’Tips fra en ærlig ejendomsmægler’.

”Jeg prøver at give dem en realistisk tilgang til det at gå og ud og se på landejendomme. Der er mange ting, de skal være klar over,” siger Alex Holst Christensen, der også er uddannet fra KVL og selv har passet køer og grise.

Først og fremmest skal de være klar på, hvilken type landmænd de skal ud og være: Fultidslandmand eller hobbylandmand. Det er naturligvis meget afgørende for, hvilken type ejendom de skal have.

"Til dem, der skal ud og være fuldtidslandmænd og måske har mulighed for at arve fars gård, ryster jeg lidt op i deres verdenssyn og stiller spørgsmålstegn ved om ’Fars ejendom’ er den bedste for dem. Det kan være, at det bedste vil være at sælge fars gård og købe en anden for pengene, og det kan jeg godt høre er lidt kontroversielt for mange af dem – også i år," siger ejendomsmægleren med henvisning til mødet tidligere i november.

"Og der sidder en del landmænd, der ikke altid er helt realistiske omkring, hvilken pris de kan få for deres ejendom og blandt andet bygningsmassen har været voldsomt under pres," siger Alex Holst Christensen.

Få rådgivning

Ligesom i alle ejendomshandler skal også de unge landmænd vide hvem deres ejendomsmægler er – og hvem han arbejder for.

"Ejendomsmægleren er ansat af sælger, pengeinstitut, kreditinstitut til at sikre den bedst mulige pris for ejendommen, derfor skal man have anden rådgivning end ejendomsmægleren," fastslår han.

For at vurdere om prisen på en ejendom er sat rigtigt skal man tænke på mere end ’at det bare skal løbe rundt’.

"Der er en række spørgsmål man skal stille sig selv. Tror man på at jordpriserne vil falde eller stige? Man skal ikke kun kunne tjene penge når jordpriserne stiger," siger han.

Han nævner desuden afsætningspriser, investorafkast, forpagtningspriser og forskellige former for finansieringsløsninger, der skal tages højde for.

"Jord er ikke alt. I fremtidens landbrug kan der sagtens være produktioner, der ikke kræver såjord, og de baner skal de også prøve at tænke lidt i, men det kan jeg også mærke modstand overfor," mener Alex Holst Christensen.

Alt kan sælges

Udviklingen i ejendomsmarkedet er relevant med hensyn til priser og antallet af ejendomme til salg.  Pr. 16. november var der 279 produktionsgårde til salg landet over og ifølge Danmarks Statistik er der de seneste fire kvartaler blevet solgt 130 ejendomme plus 60 ha. landbrugsjord. Langt det største udbud på tværs af driftsgren ses i Jylland.

”Her i mit område har der været en lille opbremsning i antallet af ejendomme, der kommer til salg i november måned, men jeg tror, der sker en ophobning, og så kommer der gang i det igen på den anden side af nytår,” siger Alex Holst Christensen.

"Der er købere til alle ejendomme, men prisen skal være rigtig. Og der er jo rigtig mange parametre, der spiller ind på prisen, og det kan være svært at indse, når man skal sælge," mener han.

Forventninger til markedet

Til sidst giver Alex Holst Christensen sine bud på, hvad vi kan forvente os af markedet og på udviklingen i landbruget.

"En del af markedet (virksomheder) vil udvikle sig til et 2-delt marked fremadrettet. Enten produktionsanlæg med et solidt afkast til ’unge’ landmænd, der alene er forbundet med jord på henholdsvis gylleaftaler eller biogas, samt forpagtningsaftaler eller jord, der erhverves af kapitalstærke købere med afsæt i en ’hovedstolssikring’ hvor afkastkravet er i niveau to procent p.a., og hvor sigtet udover hovedstolssikring er, en upside på jordpriserne, samt skatteoptimering," vurderer han.

Og så tror han, at vi skal se på markedet med helt andre forventninger.

"Jeg tror, at vi vil se stigende aktivitet fra etablerede på strategiske opkøb, men med begrænset egenkapital, stigende interesse fra udenlandske investorer og virksomhedsopkøb af produktionsejendomme. Måske vil vi endda have gårdejere, der styrer det hele fra deres ejerlejlighed. Kulturen flytter sig, og vi skal have fokus på afkast, produktionsomkostninger pr. enhed og virksomhedsdrift," slutter han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle