Hønsefoder produceret på rødkløver har bedre sammensætning af aminosyrer end soja. Det viser forsøg, som arbejder med at udvinde protein fra rødkløver til økologiske høns.
Rødkløver har potentialet til at blive en meget populær proteinkilde til økologiske høns og svin. Det viser forsøg, som er gennemført i projektet OrganoFinery under forskningspakken Organic RDD2. OrganoFinery arbejder på at udvikle et helt nyt koncept til forsyning af økologiske høns med dansk produceret protein, og dermed bidrage til at løse en af de helt store udfordringer i det økologiske jordbrug. Samtidig vil projektet også kunne bidrage til en bedre kvælstofforsyning og en bedre klimaprofil i det økologiske jordbrug.
Rødkløver – den nye sort
I OrganoFinery afprøves og tilpasses en teknik til udvinding af protein fra lucerne, som er udviklet af Pauli Kiel fra firmaet Biotest. Teknikken går ud på, at saften presses ud af den friske grøntmasse og derefter syrnes. I den proces bliver proteinerne udfældet og kan derfor adskilles fra saften. I den oprindelige proces brugte man svovlsyre til syrningen, men i OrganoFinerys økologiske proces er man nu gået over til en naturlig mælkesyregæring i stedet.
OrganoFinery har også erstattet lucerne med rødkløver, fordi rødkløver kan danne store mængder protein på de fleste danske jorder, og den kan desuden indgå som en værdifuld afgrøde i de økologiske sædskifter. Specielt på planteavlsbedrifter og bedrifter med høns eller svin vil det være en stor forbedring at kunne producere økologisk protein ved at dyrke rødkløver. Det vil sandsynligvis være en mere sikker metode end at dyrke hestebønner eller lupin. Med den nye teknik kan rødkløver blive en meget populær afgrøde i de økologiske sædskifter.
Lovende resultater
I år er både ren rødkløver og kløvergræs med megen rødkløver, og syrningsprocessen med mælkesyrebakterier, blevet testet på forsøgsbasis. Processen ser ud til at fungere som ønsket, og der er høstet en tilfredsstillende mængde protein fra bladsaften. Allermest lovende er, at aminosyresammensætningen i rødkløverproteinet ser ud til at være bedre end sojaprotein, når det skal anvendes til fjerkræfoder.
Der udføres også laboratorieforsøg med at lave biogas af de faste plantedele fra presningen, og af den ”brunsaft” som bliver tilbage, når proteinerne er trukket ud af plantesaften.
Udvikling af et helt koncept
OrganoFinery-projektet har som målsætning at udvikle et samlet koncept til produktion af økologisk protein fra grøntafgrøder. Det bliver også undersøgt, hvilke afgrøder der giver de bedste resultater i form af proteinhøst og proteinkvalitet, hvor indholdet af amminosyren methionin er centralt, når det skal bruges til høns. I markforsøg vil også blive testet, hvordan de afgrøder bedst passes ind i de økologiske sædskifter i praksis.
Det udvundne protein vil blive testet i foderforsøg med økologiske høner - dels i forsøg på Foulum, dels i nogle økologiske hønsebesætninger.
Som nævnt vil resterne fra presningen og proteinudvindingen blive afprøvet som råstof til biogasproduktion, så de stoffer kan omsættes til både penge og energi og dermed bidrage til, at løsningen bliver meget bæredygtig. Endelig vil projektet belyse de forretningsmæssige perspektiver og give anbefalinger til, hvordan systemet kan udbredes og dermed fremme den økologiske produktion.
Man kan følge projektet på dets hjemmeside under ICROFS side om dansk forskning. Mette Lübeck er lektor ved Aalborg Universitet og leder af forskningsprojektet OrganoFinery. Erik Fog er landskonsulent for Økologi på Videncentret for Landbrug.
Faktaboks
- OrganoFinery-projektet, der løber fra 2014 til og med 2017.
- Projektet OrganoFinery ledes af Aalborg Universitet i samarbejde med Videncentret for Landbrug, og både Københavns Universitet, Aarhus Universitet samt firmaerne Biotest, Fermentationexperts, AgroTech og IFAU bidrager.
