Økoarealet faldt i Storbritannien

Økoarealet faldt i Storbritannien med 3,6 procent i 2016.

Det britiske økoareal faldt fra 2015 til 2016 med 3,6 procent, skriver Farmers Weekly med henvisning til den seneste opgørelse fra de britiske miljø- og landbrugsmyndigheder.

The Soil Association, en organisation som fører kampagne for en økologisk landbrugsproduktion, mener, at faldet skyldes manglende opbakning på langt sigt til økologien efter Brexit.

EU yder støtte til økologer, men endnu vides ikke, hvordan landbruget vil blive støttet, efter Storbritannien som forventet forlader EU inden for de næste år.

“Vi opfordrer den næste regering (der er valg i juni, red.) til at tilbyde stærkere støtte til økologisk landbrug ved at bygge videre på det nuværende system og øge det areal, der dyrkes efter økologisk, hvilket kan give miljø-, dyrevelfærds-, og samfundsgoder," siger Liz Bowles, leder af landbrugsafdelingen i The Soil Association.

Liz Bowles siger, at faldet i økoarealet står i kontrast til, at økosalget er vokset med 7,1 procent i 2016.

Økoaralet i Storbritannien var i 2016 på 507.900 hektar og udgør 2,9 procent af det totale landbrugsareal i øriget.

Stigende udbytter hjælper med at øge salget, siger Liz Bowles. Hun siger dog, at der et stigende antal landmænd, som søger om at omlægge.

Lige nu er 25.200 hektar i omlægning, hvilket er 22 procent mere end sidste år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle