Lone Vitus, landmand og fødevarerdebattør, har skrevet et opslag på Facebook, hvor hun fortæller, hvorfor hun ikke vil sælge sine æg som økologiske.
"Ja, her i huset stoppede vi med at sælge økologiske æg fra dag 1 med lovkrav om indelukning, og vi begynder først igen et stykke tid efter, at de er kommet ud og har fået livet tilbage – både hønsene og æggene," skriver Lone Vitus i et opslag, som er liket og delt på Facebook.
Hun mener, at staldpligten er indført af hensyn til eksporten, og at dyrene burde blive lukket ud.
Fjerkræråd afviser
Sektorchef Jørgen Nyberg Larsen, Det danske fjerkræråd og Danske Æg, afviser, at dyrene holdes indenfor af hensyn til eksporten.
"Fødevarestyrelsen stillede krav om staldpligt for at beskytte dyrene, hvilket vi fra branchen side bakker fuldt og helt op om. I 2014-15 mistede de amerikanske producenter over 40 mio. fjerkræ pga. fugleinfluenza, og i denne vinter har de sydkoreanske producenter mistet over 20 mio. fjerkræ. Jeg var til møde i EU i torsdags, og der fik vi at vide, at der pr. 14 februar var 6,5 mio. døde fjerkræ i Europa – og tallet stiger hver eneste dag. Fugleinfluenza er altså en særdeles alvorlig fjerkræsygdom, så det er ikke for sjovt, at dyrene er pålagt staldpligt. I fjerkræbranchen ønsker vi selvfølgeligt, at staldpligten ophæves, så snart det er veterinært forsvarligt," siger Jørgen Nyberg Larsen.
Når der er et udbrud i en fjerkræbesætning stor eller lille, hobby, stalddør eller erhvervsmæssig, og uanset hvilken slags fjerkræ, der er tale om, så indfører en række 3. lande restriktioner på eksporten, oplyser fjerkræchefen. Det tager mindst tre måneder, før der bliver lukket op igen, og for nogle lande kan der gå langt over et år, siger han.
Fjerkræproducenterne er opmærksomme på at skabe god dyrevelfærd, trods staldpligt, siger han.
"I Fjerkræbranchen lærte vi meget af udbruddet for 10 år siden, og disse erfaringer har vi selvfølgelig gjort brug af denne gang. Det handler i høj grad om at aktivere hønerne, og det kan uden de store problemer lade sig gøre i de nuværende staldsystemer, hvor der bl.a. er krav til antallet af drikkenipler, plads ved fodertrugene, antal redekasser og belægning mm. Jeg har ikke haft en eneste henvende om, at der har været problemer med dyrevelfærden i de erhvervsmæssige besætninger, så erfaringerne fra sidst er blevet delt og implementeret med succes hos producenterne," siger Jørgen Nyberg Larsen.
Fjerkræråd: Må gerne få økostempel
Lone Vitus mener desuden, at det strider mod økoreglerne, at æggene fortsat kan få det røde stempel.
"I det økologiske regelsæt er der INGEN fravigelser fra det udendørs arealkrav," skriver hun i sit indlæg.
"Dødevarestyrelsen har besluttet, at vi kan lege, at de er økologiske. Hønsene får jo økologisk foder. Masser af økologisk foder, og de har også lidt strengere krav til pladsen i stalden end skrabehønsene, så det er vel kun rimeligt, at man stadig kan hævde sig over dem, sådan markedsføringsmæssigt? Jo da, kald dem guldæg, kald dem Fabergéæg for min skyld, men lad være med at udvande min økologi ved at kalde dem økologiske," skriver Lone Vitus.
Påstanden afviser Jørgen Nyberg Larsen, som siger, at Lone Vitus som stalddørssælger tilsyneladende mangler indblik i økoregelsættet.
”I henhold til økologiforordningen, altså de fælles EU-regler, så er der en undtagelse, der siger, at veterinære restriktioner i henhold til fællesskabslovgivningen tilsidesætter kravet om, at dyrene skal have adgang til udearealer.
Dette er netop for at beskytte dyrene mod smitsomme fjerkræsygdomme. Og det er altså bedre dyrevelfærd at have sunde og raske høner, der går inde, end mange døde høner spredt i hønsegården og i stalden,” siger Jørgen Nyberg Larsen.
