Økologerne kan ikke klare sig uden halm og husdyrgødning fra konventionelle landbrug. Planteavlerne rammes hårdest, hvis der kommer forbud mod konventionel gødning.
Økologiske landmænd er afhængige af at kunne bruge halm og husdyrgødning fra konventionelle kvæg- og svinebrug. Det fastslår en rapport lavet i samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Fødevareøkonomisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Dermed sidder økologerne i et dilemma, som nager mange økologer: De er afhængige af halm fra marker, som er sprøjtet, og gylle fra svin, køer og høns, som ikke er vokset op under økologiske forhold og derfor blandt andet har fået ikke-økologisk, sprøjtet foder.
Men ikke alene er det lovligt at bruge halm og husdyrgødning fra konventionelle landbrug - det er også nødvendigt, hvis økonomien skal løbe rundt i et økologisk landbrug.
Konventionel halm er nemlig tilladt, fordi det er umuligt at skaffe nok økologisk halm, og konventionel gødning er tilladt i visse mængder, fordi det ellers ikke er muligt at få næringsstoffer nok til økologisk jordbrug. Økologerne har derfor jævnligt debatteret, hvornår økologien er klar til at stå 100 procent på egne ben, fordi situationen grundlæggende konflikter med økologiens værdier om 'renhed'.
Men rapporten fastslår altså, at det endnu ikke er muligt for økologer at være selvforsynende. De økonomiske konsekvenser for økologiske producenter, hvis det ikke længere er tilladt at bruge konventionel husdyrgødning og halm i økologisk produktion, er endnu for uoverskuelige.
»Det er jo et af økologiens ømme punkter, men der er rigtig mange dilemmaer i det her. I øjeblikket har vi for eksempel en situation, hvor vi har for lidt økologisk produktion, og et forbud mod konventionel gødning vil helt sikkert afholde en del fra at gå ind i økologisk produktion og få nogle til at springe fra,« siger Niels Tvedegaard fra Fødevareøkonomisk Institut og en af forfatterne til rapporten.
Planteavlere i klemme
Hvis man forbyder konventionel gødning, er det primært planteavlerne, som kommer i klemme, fordi de mister flest næringsstoffer, og fordi mange ikke bor i nærheden af økologiske husdyrproducenter.
Især vil det være slemt på Sjælland og Øerne, hvor afstandene til producenter af økologisk gødning er meget større end i for eksempel Sønderjylland og Vestjylland.
»På Øerne vil man få store problemer med at skaffe økologisk gødning. Det kan ikke betale sig at transportere gylle over 30 km, fordi det bliver for dyrt i forhold til udbyttestigningen. Med de meget høje kornpriser i øjeblikket vil det nok kunne betale sig at flytte gyllen op til 50 km, men det er et meget dårligt signal at sende, for økologi handler jo også om nærhed og om at spare på ressourcerne,« forklarer Niels Tvedegaard.
Det gør heller ikke situationen bedre, at antallet af planteavlere er faldet i løbet af de sidste tre år, og korn og grøntager samtidig er nogle af de varer, økologien skriger mest på i øjeblikket.
Større øko-areal, mindre afhængige
Hos Økologisk Landsforening ser man også problemer ved at indføre forbud mod konventionel halm og gødning i økologisk landbrug, sådan som landet ligger i dag.
»Det er helt klart noget, alle, der arbejder med økologi, vil have løst. Det handler jo også om at bevare troværdigheden i den økologiske produktion. Men vi kan ikke bare trække stikket ud, når geografien med økologiske planteavlere og husdyrproducenter er, som den er. Hvis man udfaser nu, forstærker man mangelsituationen yderligere,« siger formand Evald Vestergaard, der påpeger, at situationen bliver nemmere, jo større areal der omlægges til økologisk. I øjeblikket anslår Økologisk Landsforening, at der mangler omkring 25.000 hektar økologisk landbrugsareal i Danmark.
