Økologer vil være bedre på klima og energi

Økologisk landbrug skal helst være bedre end det konventionelle målt på energiforbrug og klimapåvirkning.

Det var budskabet fra en gruppe deltagere på økologikongressen i Vingsted onsdag, hvor den overvejende del var landmænd, der dog var lidt tilbageholdende i forhold til krav om biogas.

I en gruppe på 45 deltagere mente 57 procent, at økologisk jordbrug skal være bedre end det konventionelle målt på energiforbrug og klimapåvirkning. Samme gruppe blev også spurgt, om det vil fremme økologisk produktion at indføre krav i økologireglerne om at begrænse energiforbruget og udledningen af drivhusgasser. 60 procent svarede ja til at få krav.

Endelig blev de spurgt om, hvor vidt det skal være normen for danske økologer inden for fem-ti år at levere biomasse til biogasproduktion og gøde med biogasgødning.

Her var svaret mere tilbageholdende, idet kun en tredjedel svarede ja.

Mere energi og flere klimagasser

Baggrunden for afstemningen var et oplæg fra Erik Fog, landskonsulent, Seges, der viser, at økologer bruger mere energi pr. produceret enhed end konventionelle.

Inden for mælkeproduktion er forskellen kun otte procent. Men taler man høns og slagtesvin, er tallet over 20 procent - bortset fra soproduktionen, der har mindre energiforbrug end på den konventionelle side.

Mælkeproduktion mest lige

Også planteavlen er påvirket. Et økologisk svinesædskifte bruger 94 procent mere energi end et konventionelt, mens salgsafgrøder ligger 24 procent højere. For markbruget hos mælkeproducenter er der dog ikke forskel.

Ser man på klimasiden, ligger økologerne generelt bedst, når man måler pr. hektar. Undtagelsen er oksekød, hvor konventionelle har mindst klimapåvirkning. Men ser man på klimapåvirkningen, altså udledningen af klimagasser pr. kg produceret enhed, påvirker økologerne klimaet mere end de konventionelle. Også her især på oksekødområdet.

»På klima- og energiområdet er der behov for at gøre en ekstra indsats fra økologernes side,« opsummerede Erik Fog.

Men hvad kan økologerne gøre ved det?

Flere græsmarker

Ifølge professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, kan man på klimaområdet navnlig gøre to ting.

»Det, der batter noget, er flere græsmarker og efterafgrøder,« fastslog han over for LandbrugsAvisen.

Og så det med biogas, der tæller positivt både på klima- og energiregnskabet.

»Biogas reducerer udledningen af klimagasser og substituerer fossil energi. Samtidig udnytter man gødningen og gødning fra planterester bedre, så man kan høste højere udbytter,« siger han.

Biogas giver mere gødning

Han mener, at vi skal have mobiliseret flere planterester fra bedrifterne for eksempel fra efterafgrøder og græsslæt både for at få mere gødning til rådighed og for at bruge vedvarende energi i stedet for fossil.

»Der er ikke så hulens meget andet at gøre, end at lave biogasanlæg, hvis man vil gavne klima- og energiregnskabet hos økologerne,« siger han og tilføjer:

»Det kan være svært med krav. Men hvis ikke de fleste økologiske brug bevæger sig i retningen af biogas, står vi blanke, og så overhaler det konventionelle brug økologien endnu mere på klimaområdet.«