Økologisk skulderklap til græskalveavler

Henrik Terkelsen fra Glænø blev årets modtager af producentforeningen Økokøds »Skulderklap« i 2014. Henrik Terkelsen modtog udmærkelsen for sit mangeårige arbejde med at producere jersey-græskalve og derved skabe et kvalitetsprodukt af jerseytyrekalve fra mælkeproduktionen.

Henrik Terkelsens arbejde med græskalvene gennemføres sammen med Carsten Søgaard, som også er glænøbo og økologisk landmand. Deres kalvekød blev i 2010/11 belønnet med Børsens Fødevarepris.

Producentforeningen Økokød var tidligere hovedaktionærer i Friland A/S men solgte aktierne til Danish Crown. Overskuddet herfra er siden blevet brugt til at støtte initiativer til glæde for økologien samt hvert år hædre en særlig økologisk indsats, et Skulderklap, som ledsages af en check på 5.000 kr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle