Økolog: Fjern ekstra støtte til økologisk landbrug

Fjern den ekstra støtte til økologi, foreslår økolog Klaus Aage Bengtson.

Landmand Klaus Aage Bengtson, der er fra Gandrup i Nordjylland, er økolog. Samtidig mener han, at den ekstra støtte til økologisk landbrug bør afskaffes. Det skriver Bæredygtigt Landbrug, hvor landmanden er medlem, i en nyhed på deres hjemmeside.

Han omlagde for seks år siden til økologisk planteavl, fordi det gav en bedre indtjening. Hvis det senere viser sig at være bedre at producere konventionelt, vil han lægge om igen. Hans produktion er en nicheprodution med fremavl af såsæd, blandt andet ærter og græsfrø.

Klaus Aage Bengtson mener, at støtten ideelt burde fjernes helt, både til økologer og konventionelle, hvorimod skatte- og afgiftssystemet reformeres.

"Der skal ryddes fuldstændig op i de skatter og afgifter, som vi i dansk landbrug er pålagt. Det er ligegyldigt, om man er konventionel eller økolog, der skal være helt lige betingelser at konkurrere på," siger Klaus Aage Bengtson.

Klaus Aage Bengtson pointerer, at han betaler de samme afgifter som konventionelle landmænd, dog ikke kemikalieafgiften.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle