Fødevareforsker Henrik Zobbe mener, at landmænd selv er skyld i det, hvis de har en høj gæld - også selvom de har modtaget dårlig rådgivning fra bankerne.
Det har vakt debat og røre, at Henrik Zobbe, leder af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, har de seneste dage udtalt sig om landmændenes situation.
Fredag i LandbrugsAvisen (Læs klummen: Fup og fakta om rammevilkår) skrev han, at danske landmænd på nogle punkter har bedre rammevilkår end de tyske.
Dagen efter fortalte han til nyhedsbureauet Ritzau, at staten bør undgå at give krisestøtte og lade de svageste landmænd gå konkurs.
Landbrugsavisen.dk har fået Henrik Zobbe til at uddybe sine holdninger.
Du siger, at staten bør lade de mindst effektive landmænd gå konkurs. Det mener både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug. Men hvad de landmænd, som er tynget af gæld som følge af eksempelvis swap-aftaler, som nogle landmænd blev rådgivet af deres bank til at tage?
”Det er klart, at det er landmændene, der i sidste ende er ansvarlige for deres gæld. Det er dem, der skriver under på lånebeviserne. Hvis de har modtaget dårlig rådgivning, så må de gå rettens vej,” siger Henrik Zobbe.
Bør bankerne ikke også tage ansvar for en del af gælden, når de yder dårlig rådgivning?
”Jo, og bankerne vil jo også bøde for det, når landmanden går konkurs. Så mister de jo en del af deres tilgodehavende.”
Men det vil alt andet lige ramme landmanden hårdere. Han mister hele sin virksomhed, mens banken blot mister nogle millioner på bogen?
”Det er så i orden. Det er landmanden selv, der har skrevet under. Det er ham, der er virksomhedsejer. Han må selv bestemme, hvem han vil lytte til og modtage rådgivning fra. Man skal jo ikke stole fuldstændig blindt på sælgere. En bankmand er ikke en objektiv rådgiver. Så er man lidt naiv, hvis man tror det.”
Nogle landmænd, som ellers er effektive, men har investeret en del, bliver jo ramt af, at Ukraine-krisen giver dårlig afregning. Bør de ikke hjælpes?
”Spørgsmålet er, hvor stort et problem Ukraine er på længere sigt? Hvis de havde opført sig fornuftigt op gennem 90’erne og nullerne, så ville de jo også kunne holde til det. Vi har jo haft en del landmandskriser, hvor det er gået op og ned. En af grundene til, at mange landmænd ikke kan håndtere det, er fordi haft de har haft en masse elendige år, men har været reddet af stigende jordpriser.”
Der er jo også nogle landmænd, der er tynget af, at de er kommet ind i erhvervet eller har udvidet, mens jordpriserne var skruet op. Hvad med dem?
”Det er klart, man kan godt have lidt ondt af de unge landmænd, der har investeret, hvor priserne var allerhøjest. Det er brandærgerligt, men der ikke så meget at gøre ved det.”
Dårligere Rammevilkår?
Ritzau skriver om din holdning: ”Han er uenig i landmændenes klager over ufordelagtige rammevilkår.” Hvordan skal man forstå det?
”Det har jeg ikke sagt på den måde. Jeg har kun kunnet kontrollere mine citater. Jeg har ønsket at nuancere landmændenes rammevilkår, fordi de på nogle punkter er bedre end i Tyskland. At landmændene altid skyder skylden på rammevilkårene; det er mere nuanceret. Rammevilkårene er jo alle de forhold, der har betydning for landmændenes indtjening. Der vil være nogle danske rammevilkår, der er med til at styrke landbrugenes indtjening i forhold til andre landes. Vi har realkreditsystemet, liberal selskabslovgivning, der tillader større landbrug drives sammen, og så er der en stor, privat fødevareforskning, der også styrker landbrugenes indtjening.”
”Men jeg siger ikke, at de danske rammevilkår alt i alt er bedre end de tyske. Hvis vi nulstillede rammevilkårene i begge lande, så har jeg – eller andre – ingen ide om, hvordan det ville påvirke landbrugserhvervene i de to lande.”
Henrik Zobbe er desuden enig i, at de danske rammevilkår på kvælstofområdet giver landmændene store tab i forhold til landmænd i en række øvrige lande, heriblandt Tyskland, Holland og Storbritannien.
