ØL: Markedet er underforsynet med økologi

Formanden for Økologisk Landsforening efterlyser flere økologer.

Økosalget steg 12 procent fra 2014 til 2015, oplyser Danmarks Statistik.

Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening påpeger, at de nye økologiske salgstal understreger behovet for en større økologisk produktion.

"Efterspørgslen er lige nu større end udbuddet, så der er brug for flere øko-producenter. Det er nu, markedet kalder," siger Per Kølster.
 
Han peger på, at der er markante økonomiske incitamenter til at lægge om til økologi. Afregningspriserne er mere end dobbelt så høje for økologerne i forhold til de konventionelle producenter inden for flere produktionsgrene i øjeblikket.

"Vi efterlyser især flere økologiske producenter af frugt, grøntsager og bær samt svinekød, oksekød, fjerkræ og æg," siger markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg.

Coop og Dansk Supermarked oplyser, at butikkernes salg af økologiske varer er fortsat med at vokse i de første måneder af 2016.

"Vi oplever et meget stærkt momentum i dagligvarehandlen for at få flere økologiske varer på hylderne og til at samarbejde om nye økologiske initiativer. Danskernes øgede efterspørgsel på økologi medfører, at butikkerne øger deres udvalg af økologiske varer. Det gør det endnu mere interessant og motiverende at være økologisk forbruger. På den måde er der sat en positiv spiral i gang, som vil fortsætte og skubbe øko-salget yderligere i vejret i de kommende år," vurderer markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle