Fødevareminister Eva Kjer Hansen har nu besluttet, hvordan krisestøtten til danske landmænd skal fordeles.
Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har nu afgjort, hvordan Danmark fordeler de 83 mio. kr., som EU har tildelt Danmark i krisestøtte, de såkaldte konvolutpenge.
Størstedelen af de 83 mio. kr. skal gå til mælkeproducenterne, fordi de er hårdest ramt af krisen, har ministeren besluttet.
På anmodning fra Landbrug & Fødevarer har ministeren dog bestemt, at også de øvrige husdyrproducenter - svin, får, geder, kødkvæg - får del i konvolutten. Det sker ved, at husdyrproducenter i 2016 slipper for at betale afgift til dyrevelfærdskontrol i 2016. Afgiften - som både L&F og ministeriet anslår samlet set for erhvervet er på cirka 20 mio. kr. - tages fra konvolutten på 83 mio. kr.
"Pengene løser ikke producenternes problemer, men de er en lille likviditetsindsprøjtning," siger Eva Kjer Hansen.
Med omtrent 60 mio. kr. til mælkeproducenterne giver det cirka 17.000 kr. pr. bedrift i gennemsnit til de 3500 mælkebedrifter. Ministeriet oplyser til Landbrugsavisen.dk, at pengene fordeles efter de indvejede kg mælk, som mælkeproducenterne har leveret i en afgrænset referenceperiode. Hvis man bruger indvejningen for 2015 som fingerpeg, så giver det godt en øre pr. kg mælk leveret i 2015. Pengene udbetales kun til mælkeproducenter, der har leveret hele referenceperioden, ministeriet bestemmer, for at sikre, at kun aktive landmænd får tildelt støtte.
Udbetaling i første kvartal
Pengene kommer først til udbetaling senere i første kvartal i år. Der kan altså gå op til to en halv måned, før pengene står på kontoen hos den enkelte producent. Landbrug & Fødevarer havde ytret ønske om, at pengene blev udbetalt senest 31. december. Ministeriet oplyser til Landbrugsavisen.dk, at det var umuligt, eftersom de først skal have opgjort, hvor mange penge afgiftsfritagelsen for dyrevelfærdskontrollen præcis vil koste. Det afhænger bla. af antallet af husdyrproducenter.
Baggrunden for krisestøtten er, at EU's landbrugsministre på et møde i september afsatte i alt 420 mio. euro til krisestøtte. Argumentet for den ekstra støtte er blandt andet, at Ruslands embargo mod vestlige fødevarer har ramt landmændene hårdt. Princippet for krisestøtten er, at den gives i konvolutter til de enkelte lande, der så videreformidler pengene til deres egne landmænd.
Tyskland godt i gang
I Tyskland har regeringen valgt at samarbejde med en bank om at lade landmænd få del i pengene. Omkring 7800 bedrifter ansøgte om krisestøtte på i gennemsnit 7600 euro, svarende til 56.700 kr. To ud af tre af ansøgerne var mælkeproducenter.
Ikke ekstra dansk, national støtte
Den danske regering har valgt ikke at gøre brug af muligheden for at fordoble beløbet til landmænd med nationale midler. Netop denne mulighed vakte udbredt dansk kritik, eftersom det vækker frygt for en "renationalisering" af landbrugsstøtten, hvilket skævvrider konkurrencen i Europa.
Ministeren understreger, at støtten ikke er det vigtigste for de danske landmænd.
"På den lange bane skal vi have bragt danske landmænd ud af krisen ved at forbedre deres konkurrenceevne og åbne adgang til flere markeder," fastslår fødevareministeren.
