Agromarkets: 1000 landbrug skal ejerskiftes

Analytiker Jens Schjerning fra AgroMarkets vurderer, at bankerne står over for en nedskrivningsbølge.

Med landbrugets krise står bankerne også over for en udfordring, skriver Berlingske. Spar Nord har netop fortalt, at de har måttet nedskrive deres bøger med 100 millioner kroner.

Ifølge analytiker Jens Schjerning fra AgroMarkets, ejet af Dansk Landbrugsrådgivning, så står bankerne over for lignende udfordringer.

"Det er nødvendigt at få solgt omkring 1.000 nødlidende ejendomme gennem tvangssalg, konkurser og tvangsauktioner," siger Jens Schjerning til avisen.

Tidligere har analyser fra SEGES, tidligere kendt som Videncenter for Landbrug, vist, at 1500 bedrifter både har en lav effektivitet og høj gæld.

Spørgsmålet er, om krisen trækker ud, eller om der ser ud til at være bedre tider på vej.

"Hvis bankerne havde håbet på, at tingene ville blive bedre inden for relativt kort tid, ville man nok holde fast i det her. Men hvis man pludselig begynder at ændre det syn til, at det her vil vare mange år endnu, så kan det være, at man i højere grad ser, at der kommer nogle gårde på tvangsauktion, og at man trækker stikket helt," siger Johnny Madsen, investeringschef i Dansk Formue & Investeringspleje.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle