Banker roser ny landbrugsfond

Dansk Landbrugskapital er godt bidrag til et vigtigt erhverv, melder bankernes paraplyorganisation.

Regeringen har i dag præsenteret Dansk Landbrugskapital, der skal bidrage med en milliard kroner – til at starte med - i ansvarlig kapital til de danske landbrug.

Finansrådet - bankernes paraplyorganisation - byder initiativet velkommen:

"Det er en god dag for både landbruget og for hele Danmark. Landbruget har brug for ansvarlig kapital til at understøtte generationsskifte, nye investeringer eller konsolidering i landbruget. Vi har nu en model, der har opbakning fra både Landbrug & Fødevarer, NFF, den finansielle sektor og regeringen," siger direktør i Finansrådet, Ulrik Nødgaard.
 
Han ser gerne, at fonden således bidrager til udviklingen og konsolideringen af hele erhvervet ved at understøtte de effektive landbrug, der har brug for frisk kapital:
 
"Det er helt centralt, at man har fundet en model, hvor fonden som risikovillig investor kan tilføre kapital og dermed understøtte projekter baseret på effektiv drift," siger Ulrik Nødgaard.

En fordel for bankerne er, at den ansvarlige lånekapital tæller som egenkapital, når bankerne opgør landbrugets gæld.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle