BASF pønser på chok-opkøb af planteværnsgigant

BASF leger med tanken om at indlede budkrig om Dupont.

Den tyske kemisværvægter BASF har sammen med rådgivere og banker undersøgt mulighederne for at afgive et købsbud på Dupont - som ellers blev enig med den amerikanske kemikaliegigant Dow Chemical om en fusion i december. Det siger kilder med indblik i forløbet til Bloomberg News, skriver Ritzau Finans.
 
BASF har endnu ikke besluttet sig for et bud og har heller ikke henvendt sig officielt til Dupont, ifølge Bloomberg News kilder.
 
Med et opkøb kan BASF få en fod inden for forretningsområder som blandt andet såsæd og genmodificeret korn.
 
Dupont købte i 2011 den danske virksomhed Danisco, og koncernen blev i slutningen af sidste år enig med Dow Chemical om en fusion. Dupont oplyste i forbindelse med offentliggørelsen af sit årsregnskab for 2015, at fusionen gik som planlagt.
 

Tyskere hæver råmælksværdi for femte uge i trækKvæg · Økonomi 30. maj · 12:47

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu