Billig olie banker inflationen ned

Inflationen dykkede igen i februar, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Inflationen fortsatte med at falde i februar, hvor de lave oliepriser har spillet markant ind. Dermed er inflationen i Danmark stadig lav. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I februar lå inflationen i Danmark på 0,3 procent. Det er en halvering i forhold til de 0,6 procent i januar.

"Lavere årlige prisændringer på især benzin, diesel og tøj har isoleret set trukket årsstigningen ned i forhold til sidste måned," skriver Danmarks Statistik.

Priserne i kategorien transport er da også faldet med 2,4 procent år til år og faldt med 0,2 procent i januar. Det samme var tilfældet for kategorien beklædning og fodtøj, der år til år har oplevet et prisdyk på 2,3 procent.

Modsat er det gået for huslejerne, der er steget med 1,7 procent år til år.

Advarsel: Smarte rådgivere sælger falske håb om finansieringØkonomi 27. september · 15:20

Den lave inflation ventes ikke at stige foreløbig. Dog er olieprisen steget markant fra de lavpunkter, der blev sat i starten af året. Hvis det fortsætter, kan inflationen stige igen.

"Når vi kigger fremad, er det svært at få øje på markante stigninger i inflationen, men olieprisudviklingen kan selvfølgelig potentielt lave om på det billede."

"Lige nu ser det ud til, at inflationen for 2016 vil lande tæt på niveauet fra 2015 på 0,5 procent. Men måske kommer vi endda lidt under, hvilket vil give en ny historisk bundrekord," skriver Jyske Banks seniorøkonom Niels Rønholt i en kommentar til tallene.

Lav inflation er problematisk, fordi inflation normalt naturligt mindsker gæld og skynder på forbruget.

"Det er et enormt problem, hvis folk ikke forventer inflation eller endda forventer fald i priserne. Så venter forbrugerne med at købe, og virksomhederne venter med at investere. Det kan skabe en selvforstærkende, negativ spiral, der kan være enormt kritisk for økonomien. Det kan simpelthen få økonomien til at gå helt i stå," sagde Sydbanks cheføkonom Jacob Graven til Ritzau tidligere på året om den lave inflation.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvilken af følgende maskinstationer er andelsejet?

  • Skamstrup Maskinstation

  • Varde Maskinstation

  • Bejstrup Maskinstation

  • Svend Aage Christensen

Det var rigtigt

Det var forkert