Danespo vil lukke pakkeri i Vildbjerg

Kartoffelvirksomheden vil samle lager hos nyopkøbt virksomhed.

Med Danespos køb af konkurrenten Danpotatoes, har den DLF- og DLG-ejede virksomhed besluttet at lukke deres pakkeri i Vildbjerg.

Det oplyser Danespo i en pressemeddelelse.

"Købet af Danpotatoes sker i forlængelse af vores ønske om at afhænde Danespos spisekartoffelpakkeri i Vildbjerg. Pakkeriet ligger indenfor bymæssig bebyggelse og kan som følge heraf ikke driftsoptimeres yderligere. Vi planlægger at flytte produktionen fra Vildbjerg til Grønbjerg, samt effektivisere driften og forbedre kvaliteten til glæde og gavn for såvel kunder som avlere og ejere," siger Steen Bitsch, adm. direktør for Danespo.

Skybrud smadrer høsten for frugtavler - fyrer 20 ansatteMark · Økonomi 29. juni · 10:26

"Fusionerne var nødvendige skridt i den strukturtilpasning, som pakkerisektoren såvel som andre erhverv stod overfor. Målet er fortsat at tilpasse omkostninger og effektivisere," siger Steen Bitsch.

Danespo oplyser, at medarbejderne tilbydes mulighed for ansættelse i Grønbjerg fremover. Der er knap 20 km i bil fra Vildbjerg til Grønbjerg.

Danespo forædler, producerer og sælger spise- og læggekartofler. Læggekartoflerne sælges primært til eksport, mens spisekartoflerne sælges til hjemmemarkedet og det øvrige Skandinavien under varemærket Danespo food. Danespo er ligeligt ejet af DLF og DLG.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Sparekassen Bredebro havde i 2013 den største udlånsprocent overfor landbruget. Hvor stor var den?

  • Ca. 5%

  • Ca. 15%

  • Ca. 25%

  • Ca. 35%

Det var rigtigt

Det var forkert