Mediernes fremstilling af landbrugspakken som støtte til landbruget irriterer direktøren for Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.
Danskere, der har fulgt medierne de seneste dage, har måske fået indtrykket af, at regeringen er kommet med en pose penge til landbruget.
Men der er tale om en investering; ikke støtte. Det pointerer direktør Niels Peter Ravnsborg, Agrovi Videncenter, der er ejet af Nordsjællands Landboforening.
”Man kan godt sige, at det er en hjælpepakke. Reelt sikrer du likviditet og finansiering, men der er ikke støttekroner i det. Derfor kan man blot blive lidt irriteret over, at det bliver lagt ud som en støttepakke,” siger Niels Peter Ravnsborg.
Han pointerer, at staten faktisk kan tjene penge på de 500 mio. kr., som de selv vil lægge som garantier. Hvis ikke det var muligt at tjene penge, er videncenterdirektøren sikker på, at pensionskasserne straks ville takke nej tak.
”Det man har set hidtil med bankpakker og krisepakker er, at regeringen ikke har lidt et tab, eftersom regeringen har krævet en forhøjet rentebetaling,” siger videncenter-direktøren.
Dog ligges pengene i ’yderste række’, så staten bliver blandt de første til at lide tab, hvis de nye investeringer i Dansk Landbrugskapital falder. Så en stor gevinst er nok tvivlsom, eftersom nogle engagementer måske vil gå tabt, vurderer Niels Peter Ravnsborg.
Men samlet set vil det løbe rundt for staten, vurderer han.
”Det er en investering i erhvervet, som der er rimeligt gode chancer for, at de får tilbage igen,” vurderer Niels Peter Ravnsborg.
Tror du, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) tænker, at staten kan tjene penge på Dansk LandbrugsKapital?
”Nej, jeg tror ikke, at det er hans bevæggrund. Jeg tror, at han har en udmærket forståelse for erhvervets udfordringer. Hvis jeg var ham ville jeg være frustreret over, hvordan to andre ministre modarbejder erhvervets betingelser. Det er jo rammebetingelserne, der reelt betyder noget. Der er ingen tvivl om, at jeg hellere så landbruget lagt ind under Erhvervs- og Vækstministeriet.”
Tror du, at han ville sætte 500 mio. kr. på højkant, hvis han tror, det vil føre til tab for staten?
”Der er vel ikke nogen, der sætter penge efter noget, man tror, er tabt på forhånd og slet ikke pensionskasserne. Men jeg tror, at han har en forståelse for, at der er behov for at få skabt dynamik i markedet. Der er noget psykologi og noget politik i det. Jeg tror, at det er fordi han vil vise, at regeringen vil erhvervet, og at der er et behov for at få skabt dynamik og generationsskifte.”
Stor ros til portefølje-tilgang
Direktøren har stor ros til et andet element, der er mindre omtalt i medierne. Fremover vil regeringen lade bankerne behandle landbrugene som en samlet portefølje, når de skal opgøre landbrugsværdier i deres regnskabsresultater. Det betyder bedre muligheder for udlån til landbrug, siger Niels Peter Ravnsborg.
Med den nye portefølje-beregning behøver banken nemlig ikke starte med at hensætte til tab så snart, de låner penge ud til en ny landmand eller yder ekstra lån til en eksisterende kunde. Tabet på bøgerne kan nu modregnes i andre, velfungerende engagementer i landbrugsporteføljen.
”Det er det eneste geniale, jeg kan se i den pakke.”
Portefølje-tilgangen hjælper med at skabe konkurrence på markedet, fordi det bliver mindre omkostningstungt og dermed mere attraktivt for bankerne at investere i landbrug.
”Medmindre det var et rigtig godt kort, et landbrug med god egenkapital og høj indtjening, så har det været næsten umuligt at flytte bank. Alt andet lige vil de nye regler gøre, at bankerne bliver mere interesseret i at få nye landbrug ind,” siger Niels Peter Ravnsborg.
Dynamik på markedet igen
De 500 mio. kr. fra staten – som kombineret med pensionsmidler efter planen ender på to mia. kr. i Dansk LandbrugsKapital – kan dog også få en positiv effekt for landbrugshandlerne, håber Niels Peter Ravnsborg.
”Selvfølgelig kan det måske være med til at afprøve nogle nye finansieringsmodeller og rykke ved risikovilligheden i finansverdenen,” vurderer Niels Peter Ravnsborg.
Viljen til at investere i landbruget eksisterer hos bankerne, siger han.
”De vil jo gerne af med nogle penge. De har jo masser af penge, de gerne vil låne ud. Vi havde i går et møde med Danske Bank, der gerne vil bevare deres landbrugsporteføljes størrelse. Og deres kunder afdrager på gælden, og så må de jo få nye engagementer ind.”
