DLG i endnu et stort frasalg: Se alle ni virksomheder

DLG er lykkedes med sin strategiske målsætning om at sælge fra i koncernen. Se, hvilke selskaber, der ikke længere er en del af DLG her.

DLG har haft travlt med at sælge datterselskaber fra de seneste måneder, og ser man på grovvarekoncernens selskabsoversigt, så er der da også blevet en del færre navne. Senest er der tale om Gasa Nord Grønt, som nu får frugt- og grøntproducenterne som helejere igen, efter 15 års samarbejde med DLG.

Når man ser listen, så er det bemærkelsesværdigt, at alle de frasolgte selskaber er danske, ud af en koncern, der i stigende grad henter sin omsætning i udlandet. Det er dog også i Danmark, at DLG-koncernen har spredt sine fangarme længst ud, dengang strategien var, at man skulle »være alt for landmanden« og være et konglomerat.
I dag hedder strategien, at DLG skal tilbage til kerneopgaverne, nemlig at drive virksomhed inden for grovvarer, vitaminer og mineraler, samt service og energi.

Ser man på frasalgene, så er de primært sket inden for fødevareområdet; både European Freeze Fry, Samsø Syltefabrik og Gasa Nord Grønt ligger nemlig i den afdeling. Også DLG Ingredients, der var underleverandør på mel, frø og kerner, var i fødevarehandlen.

Samlet set har DLG solgt en årlig omsætning på godt 1,5 mia. kr. fra, hvis man regner i de enkelte selskabers fulde omsætning. Her er der altså ikke taget højde for, at DLG ikke har haft det fulde ejerskab i alle virksomheder.

Landmænd frygter, at vilde bisonokser går på kvierovKvæg 27. maj · 12:17

De er solgt

August 2015: European Freeze Dry - frysetørring med fabrikker i Danmark og England
August 2015: Samsø Syltefabrik - survarer
Januar 2016: Vitalys - lysinfabrik i Esbjerg
Januar 2016: DLG Tele I/S (50 %) - teleselskab
Januar 2016: GASA Nord Grønt I/S (50 %) - frugt- og grøntselskab

Delvist solgt

August 2015: Datalogisk - har solgt virksomhedens gps- og autostyringaf fra, men beholder softwaredelen.

Lukket

Januar 2015: DLG Ingredients - produktionen i Durup lukkes

Stadig til salg

???: Kongskilde - DLG har meldt ud, at maskinproducenten skal sættes til salg.
???: DanPiglet, tidligere DPL Invest - DLG og Danish Agro ejer i fællesskab DanPiglet. Virksomheden har været meldt ud til kontrolleret afvikling i flere år.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu