Dueholm udvider med økologisk ægproduktion i Kina

Danske Dueholm, der producerer økologiske æg, udvider nu i Kina.

Rettet 14.09.2015. I artiklen stod der oprindelig, at Dueholm producerer både konventionelle og økologisake æg. Det er ikke tilfældet. Dueholm producerer kun økologiske æg.


Ægproducenten Dueholm i Grumstrup ved Horsens vil starte produktion af økologiske æg i Kina, skriver dr.dk.

Seniorkonsulent ved Dueholm, Peter Mose Larsen, fortæller, at der skal laves en stald med 55.000 økologiske høns.

I Kina spiser de æg

"Hver enkelt kineser spiser fem til seks gange så mange æg, som en dansker gør," siger Peter Mose Larsen og fortæller videre, at der ikke findes økologisk produktion i Kina, som har samme niveau som vi kan præstere i Danmark.

I Kina drukner økologien i bureaukrati, eftersom der findes over 20 forskellige statslige organer, som kan godkende økologisk produktion, og reglerne ændrer sig fra provins til provins. Det betyder, at der ikke er nær den samme sikkerhed i produktionen som i Danmark, og det er den økologiske model, som den, der er på Dueholm, kineserne ønsker, fortæller Peter Mose Larsen.

kinesisk interesse i fødevaresikkerhed

Dueholm havde tidligere besøg af kinesere, der var specielt interesserede i bæredygtighed og økologi, og netop derfor, faldt valget på Dueholm.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) er sammen med et hold kinesere på besøg hos Dueholm Økologiske Ægpakkeri for at se på forholdene.

 

Emneord

økologi , æg

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle