Dyrskue skærer ned på standpladser

Det Sønderjyske Fællesdyrskue får lidt mindre plads i år på grund af halbyggeri.

Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa reducerer i år antallet af stande fra omkring 190 til 170. Årsagen er, at det igangværende byggeri af Multiarenaen i Aabenraa optager en del af Dyrskue-og Ringriderpladsen. Det skriver JydskeVestkysten.

De stande, der skæres væk, vil være  blandt andet bilforhandlere og tivoli-prægede stande, som har mindst med landbrug at gøre.

Der vil således være samme antal dyr til skuet i år som sidste år.

"Der er meldt omkring 400 store dyr til, det vil sige heste, køer, får og grise. Det er det samme antal som sidste år," fortæller Erik Nissen, tovholderen for Det Sønderjyske Fællesdyrskue, til JydskeVestkysten.

Det Sønderjyske Fællesdyrskue finder sted den 27.-28. maj. Der forventes igen i år omkring 20.000 besøgende over dyrskuets to dage.

 

 

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle