Henrik Zobbe, institutleder ved Københavns Universitet, vurderer, at blå bloks plan for landbruget vil hjælpe erhvervet, men ikke de mest forgældede landbrug.
”Landbrugets største problem er gældskrisen, og det tror jeg ikke, at regeringsskiftet vil kunne løse.”
Sådan lyder det fra Henrik Zobbe, institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
Han påpeger, at gælden gør, at landbrug har svært ved at investere og derved øge produktiviteten – ligesom det forhindrer generationsskifter.
Erhvervet vil få flere fordele, hvis Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fører deres landbrugsplan ud i livet. Blandt de 16 punkter i planen er afskaffelse af randzonerne og en afskaffelse af de reducerede kvælstofnormer over tre år. Det betyder, at landmændene kan gødske planterne mere, øge proteinindholdet og blive mindre afhængige af import af soja og andet proteinfoder.
”Hvis en ny regering implementerer 16-punktsplanen, så kan det give et indtjeningsløft. Det kan betyde, at færre landmænd kommer ind i situationen med gældsproblemer fremover. Men der skal et ret voldsomt indtjeningsløft til, før landmænd slipper af med de gældsproblemer, de har i dag. Derudover, så arbejder det også imod, at der kan komme fremtidige rentestigninger. Så landbruget står stadig i en følsom situation, der kræver overvågning fra statens side,” siger Henrik Zobbe.
Han vurderer dog, at netop gældsproblemet er et markedsproblem, som banker og de stærkt forgældede landmænd selv må løse.
Et ministerskifte kan også ses som at gavne erhvervet, vurderer Zobbe.
”Under alle omstændigheder, så slipper landbruget jo af med en fødevareminister og en miljøminister, de ikke har været særlig glade for. Det må jo være godt, set fra erhvervets perspektiv. Det kan betyde, at de får nogle nye ministre, der repræsenterer erhvervet bedre og er mere aktive i at finde løsninger. Der får de en ny start.”
