Fakta: Dansk natur og den uberørte skov

Urørte skove er en af de bedste måder at sikre Danmarks biologiske mangfoldighed på, siger eksperter.

Danmark har i FN's konvention om biodiversitet lovet at bremse naturens tilbagegang senest i 2020. Det oprindelige mål om 2010 blev ikke nået.

Blå blok foreslog i valgkampen i 2015 at henlægge en del af statsskovene som urørt skov for at hjælpe de truede arter af planter og dyr.

* De borgerlige partier bebudede at standse skovdriften i 20 procent af de statsejede skove for at øge biodiversiteten. Det svarer til cirka 25.000 hektar eller 250 kvadratkilometer.

* Til gengæld skal et tilsvarende stykke åbent land, som i dag er naturbeskyttet, kunne overgå til landbrugsjord ifølge det blå forslag.

Gårdens folk fik chokolade-julekalender 1. december · 14:52

* Der er tale om såkaldte paragraf 3-arealer, som er beskyttet af paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven fra 1992.

* Omkring 9,5 procent af Danmarks areal er beskyttet gennem denne paragraf.

* Beskyttelsen omfatter alle søer over 100 kvadratmeter, en række vandløb, alle heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev med et areal på mindst 2500 kvadratmeter enkeltvis eller tilsammen.

Kilder: Naturstyrelsen.dk og Politiken.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu