Flere sælger gårde med LandboGruppen

Omsætningen steg med 30 procent, og det samme gjorde antallet af solgte ejendomme i 2015, oplyser direktør Bent Holm.

Landmænd søger i stigende grad til landbrugets ejendomsmæglerkæde LandboGruppen, når der skal sælges ejendom.

Det oplyser LandboGruppen  - som LandbrugsAvisen i øvrigt samarbejder med - i en pressemeddelelse. Sidste år øgede LandboGruppen omsætningen med 30 pct. - og samme stigning ses ved salget af ejendomme.

LandboGruppen A/S er landsdækkende og følger markedet nøje med ni kontorer fordelt ud over hele Jylland.

"Lige nu er vi kommet godt i gang med 2016, og vi oplever et pænt udbud af store produktionsejendomme i det vestlige og nordlige Jylland," siger direktør Bent Holm, LandboGruppen A/S.

Mor og far giver børn forskruet syn på mad 27. juni · 09:33

"Til gengæld kniber det med udbuddet øst for den jyske motorvej og især på Fyn og øst for Storebælt. Der er tale om regionale forskelle, som nogle gange er historisk betingede, og det er væsentligt at være opmærksom på netop disse regionale og lokale forhold i forbindelse med en ejendomshandel," siger Bent Holm, der understreger, at LandboGruppen rådgiver om disse forhold for både landejendomme og landbrug.

"Generelt er der tale om et pænt udbud af gode produktionsejendomme i store dele af landet. Køberne er måske nok lidt afventende, men de viser tillid til priserne," siger Bent Holm.

Direktøren er glad for det, som han kalder LandboGruppens bedste år nogensinde.

"Generelt har markedet været i stigning, men også når det gælder vores andel af markedet, er der en pil opad, og vi har konsolideret og udbygget vores centrale placering på markedet for landbrug og fritidsejendomme," siger han.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Sparekassen Bredebro havde i 2013 den største udlånsprocent overfor landbruget. Hvor stor var den?

  • Ca. 5%

  • Ca. 15%

  • Ca. 25%

  • Ca. 35%

Det var rigtigt

Det var forkert