Forlod slægtsgård på grund af Femern - nu fortryder han

Jørgen Elholm har boet 55 år på slægtsgården - men forlod den på grund af den nye Femern-forbindelse, og det nager ham i dag.

Hjemveen nager, når 59-årige Jørgen Elholms tanker rejser tilbage til slægtsgården, som hans familie har ejet i seks generationer.
"Jeg har jo boet der 55 år. Jeg var lige ude i lære som landmand i en periode, men ellers har jeg været hjemme hele livet," siger han til DR Sjælland.

Men hjemme er i dag ikke på slægtsgården på Strandholmsvej 9 i Rødby. Den store ejendom står i dag tom hen. 20 års snak om Femern – og en lang række planer, der mere eller mindre havde indflydelse på slægtsgården fik til sidst Jørgen Elholm og familie til at smide håndklædet i ringen. Det blev simpelthen for hårdt.

"Det var en lang og hård proces vi var igennem. I 20 år har der været talt om Femern forbindelsen, og jeg tror der har været en 8-10 forslag, som har berørt os gennem de mange år," forklarer han til DR Sjælland.
Ifølge de seneste planer skulle en motorvej gå gennem to meter af bygningerne, og jernbanen skulle gå 100 meter øst for motorvejen, forklarer Jørgen Elholm. Og så tog familien imod tilbuddet om ekspropriation.

"Vi forlod huset sidste år til jul, og i løbet af 2015 tømte jeg bygningerne."
I dag står gården øde hen – og hver gang Femern-forbindelsen udsættes, nager det Jørgen Elholm, skriver DR Sjælland.
For familien kunne måske være blevet boede i mange år endnu. Og Jørgen Elholm kunne have passet sin bedrift indtil han gik på pension.

Sydbank på vej med stor-eftergivelse af gæld til landbrugØkonomi 25. august · 10:20

"Det har jeg det meget dårligt med. Hver gang jeg hører i radioen, at de udsætter forbindelsen 3-5 år, så er der noget der kribler i maven og siger at jeg ligeså godt kunne være blevet på stedet til jeg skulle på pension."
Familien er i dag flyttet til Herlufmagle nord for Næstved, hvor Jørgen Elholm driver en mindre bedrift. Han kunne ikke holde ud at blive i lokalområdet:

"Vi skal ikke blive og se hvordan de kører igennem gården med bulldoserne. Det ville jeg ikke stå op og ned af – og se på hver dag."
Men kunne Jørgen Elholm skrue tiden tilbage, er han ikke i tvivI:
"I dag fortryder jeg at jeg blev eksproprierede. Det er der ingen tvivl om."

Selv ville han gerne tilbage til gården. Men det nærmeste bliver at kigge på billedet af slægtsgården:

"Jeg kunne godt finde på at flytte tilbage, men er ikke sikker på at jeg kan få familien til det - efter alt det vi har været igennem. Så nu er vores base i Herlufmagle," siger han til DR Sjælland.
 

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad kan man på maskintorvet.dk?

  • Sælge og købe brugte maskiner

  • Se alle de nyeste maskiner

  • Sammenligne priser på maskiner i udlandet

  • Leje maskiner

Det var rigtigt

Det var forkert