Frihandelsaftale mellem EU og Canada diskuteres stadig

Formanden for EU-Parlamentet og Canadas handelsminister diskuterer stadig en ny frihandelsaftale.

Efter den belgiske region Vallonien blokerede for en handelsaftale mellem EU og Canada, mødtes formanden for EU-parlamentet, Martin Schulz og Canadas premierminister, Chrystia Freeland i går, lørdag, i Bruxelles for at diskutere en ny handelsaftale.

Det skriver Ritzau.

"Jeg har haft to meget opbyggelige og frugtbare møder lørdag morgen i Europaparlamentet med Chrystia Freeland og med Valloniens regeringschef, Paul Magnette," siger Martin Schulz til Ritzau.

Den belgiske region Vallonien sagde nej til tidligere handelsaftale, det blokerede for en belgisk godkendelse af aftalen – som det sidste ud af de 28 EU-lande.

Hvis aftalen kommer i hus og er fuldt indfaset,så vil den kunne løfte dansk eksport til Canada med omkring to milliarder kroner og skaffe et par tusind ekstra arbejdspladser.

Danmark eksporterer særligt grøn energi, landbrug og medicin til Canada.

Canadas handelsminister, Chrysta Freeland, understreger overfor Ritzau, at bolden er på EU’s banehalvdel, og EU skal få gjort arbejdet færdigt. Hun håber på, at aftalen kan underskrives 27. Oktober. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle