Her er de nye renter på F1-, F3- og F5-lån

Efter syv dage med auktioner er de nye kontantlånsrenter andet.

Hos Nykredit og Totalkredit lyder F1-renten  på 0,21 procent, mens renten for F3 og F5 endte på henholdsvis 0,33 og 0,71 procent. Låntagere, som får rentetilpasset deres lån til årsskiftet, står dermed overfor en lavere ydelse på deres rentetilpasningslån. 

Seniorøkonom i Nykredit Jeppe Borre peger på F5-låntagerne som de helt store vindere, da de til nytår skifter en rente på 2,88 procent ud med en rente på 0,71 procent:

”Låntagere med et F5-lån, som har fået rentetilpasset i denne omgang, kan roligt forkæle sig selv i aften med en kage til kaffen eller et godt glas vin. De står nemlig over for en ydelsesbesparelse om måneden på mere end 500 kr. for hver mio. kr., de har lån for. Det luner da i ethvert husholdningsbudget,” sigerJeppe Borre  og fortsætter:

”Hvis man har fået rentetilpasset sit F3-lån, så kan man også glæde sig over en lidt lavere rente og ydelse de næste tre år. Her vil man opleve en besparelse på omkring 75 kr.”

F1-renten er – næsten - historisk lav

F1-renten blev fastlagt i sidste uge. Renten endte på 0,21 procent, og dermed går F1-låntagerne et år i møde med en månedlige ydelse, som er 60 kr. lavere.

”Sidste uges F1-rente på 0,21 procent vidner om, hvor ekstremt lave renterne er for de danske boligejere i øjeblikket. Det er den næstlaveste F1-rente, vi nogensinde har oplevet ved vores auktioner. Men er det også billigt om et år eller to eller tre, spørger han Det er der bestemt ingen sikkerhed for,” siger Jeppe Borre og tilføjer:

”Jeg forstår godt, hvis man ønsker at holde sine udgifter på realkreditlånet i bund, så længe F1-renten er så lav, som den er. Og F1-lånet er også billigt – lige nu i hvert fald."

"Det gyldne spørgsmål er jo altid, hvornår det er det helt rigtige tidspunkt at skifte. Men det er bare så brandsvært at ramme det såkaldte 'rigtige tidspunkt'. Og hvis man venter med at få rentesikkerhed, hvis det er det, man ønsker, så kan renten på for eksempel et fastforrentet lån også hedde noget helt andet til den tid. Og det nuværende fastrenteniveau på 2,5-3,0 procent er altså rigtig lavt.”

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle