Her havner 666 ansatte fra Miljø- og Fødevareministeriet

Fremover er 67 procent af Miljø- og Fødevareministeriets 4.500 ansatte beskæftiget uden for København.

Ifølge regeringens plan  skal 66 af Miljø- og Fødevareministeriets medarbejdere flyttes geografisk.

Konkret kommer der til at ske følgende:

NaturErhvervstyrelsen

390 medarbejdere flyttes, og hertil kommer 30-180 vikarer. Det drejer sig om driftsopgaver med support, tilskud og kontrol. Disse opgaver placeres i et nyt stort driftscenter i Augustenborg i Sønderjylland, dog med undtagelse af ca. 20 medarbejdere, der flyttes til styrelsens eksisterende afdeling i Tønder.

Naturstyrelsen

Den nuværende Naturstyrelse opdeles i to styrelser:

Naturstyrelsen:
Styrelsen får hovedsæde i Jylland, hvor den samplaceres med eksisterende driftscenter i Randbøl. Naturstyrelsen skal varetage opgaven med drift af statens godt 200.000 ha skov- og naturarealer og naturprojekter. I alt flyttes 81 medarbejdere.

Styrelsen vil inkl. de decentrale enheder rundt om i hele landet samlet beskæftige ca. 600 medarbejdere.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning:
Styrelsen får hovedsæde i København og får ansvaret for myndigheds- og ministerbetjening inden for vand (hav, grundvand, overfladevand), natur og klimatilpasning. Styrelsen vil beskæftige ca. 300 medarbejdere i København og vil inkl. de decentrale enheder samlet beskæftige ca. 600 medarbejdere.

Fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vil blive flyttet 22 medarbejdere fra Miljøministeriets Personale Administration (MPA) og Tilskud og Projekter (TSP) til Augustenborg i Sønderjylland, hvor de samlokaliseres med NaturErhvervstyrelsens medarbejdere, men vil have reference til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Desuden flyttes ca. 15 medarbejdere, som arbejder med strand- og klitbeskyttelseslinjer og oversvømmelser, til Kystdirektoratet i Lemvig. Disse medarbejdere vil have reference til Kystdirektoratet.

Miljøstyrelsen

Opgaver om kemikalieinspektion, miljøgodkendelser og tilsyn med virksomheder flyttes til Slagelse på Midtsjælland. I alt flyttes 61 medarbejdere.

Klagenævn

Ministeriets tre klageinstanser (Fødevareministeriets Klagecenter, Natur- og Miljøklagenævnet og Energiklagenævnet) samlokaliseres i Viborg. I alt flyttes 97 medarbejdere.

Øvrige styrelser

Fødevarestyrelsen og Kystdirektoratet bliver ikke direkte berørt, og ingen af deres medarbejdere skal flytte geografisk. Kystdirektoratet får jf. ovenfor tilført 15 medarbejdere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle