Jakob Ellemann: Konservative har skabt et alvorligt imageproblem

De Konservative talte om landbruget, som om det var noget frygteligt og farligt, sagde Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen om forløbet under landbrugspakken på et møde på Jordbrugets UddannelsesCenter i Aarhus.

"De Konservative har skabt et meget alvorligt og ødelæggende imageproblem for landbruget."

Sådan lød det fra Venstres politiske ordførerJakob Ellemann-Jensen, da han mandag talte om blandt andet landbrugspolitik på Jordbrugets UddannelsesCenter Risskov i Aarhus. Omkring 300 deltog i mødet, som var arrangeret af Dansk Landbrug Midt-Østjylland og Venstre Aarhus Syd. Også miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen deltog i mødet.

Det fortæller Dansk Landbrug Midt-Østjylland i et referat fra mødet.

Om landbrugspakken sagde Jakob Ellemann-Jensen, at det pinte ham at se Eva Kjer Hansen blive ofret på denne sag.

"Hun leverede dygtigt og præcist hvad der var aftalt af forligspartierne og alle var tilfredse. Men lige pludselig ikke de Konservative. Hvor vi i Venstre havde politiske ambitioner, havde De Konservative ambitioner om at overleve. Derfor endte vi, hvor vi gjorde.

Vi forstår, at de som parti har behov for at profilere sig. Det skal vi give plads til i et vist omfang, men vi skal også vide, hvor vi har hinanden.

De Konservative talte om landbruget, som om det var noget frygteligt og farligt. Det skabte et meget alvorligt og ødelæggende imageproblem, som vi nu må forholde os til," konstaterede Jakob Ellemann-Jensen.

Har leveret på alle områder

"Vi gik til valg på fem mærkesager, og vi har leveret på dem alle, lød det fra Ellemann-Jensen, der ridsede de store politiske indsatsområder op:

- Det skal kunne betale sig at arbejde, og vi har indført kontanthjælpsloft og jobreform.
- Der skal skabes flere private arbejdspladser, og i den forbindelse har vi gennemført forenkling af regler samt færre skatter og afgifter. Vi har også indført nabotjek med andre EU-lande for at sikre os, at vi ikke gør mere end andre.
- Udlændingeområdet er en kæmpe udfordring, og vi har indført stramninger af asylpolitikken, lavere integrationsydelse og lukket for dem, der ikke kan og vil bidrage.
- Det skal være trygt i hjemmet og på gaden. Vi har sat 480 mill. kr. ekstra af til styrkelse af politiet.
 - Vi skal have et godt sundhedsvæsen. Der er brugt 3,4 mia. på området, og der arbejdes med en ny kræftplan.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle