Jyske Markets: Kornpriser kan falde igen inden nytår

Hvedeprisernes udvikling giver plads til prisfald hen over vinteren, vurderer Jyske Markets. De anbefaler sælgere at slå til nu.

Et muligt fald i den russiske kornproduktion har sendt hvedepriserne i vejret i denne uge. MATIF møllehvede steg fredag med 2,08 procent på januar-terminen, så lukkeprisen landede på 184,25 euro per ton.

"Med fredagens prisstigning rammer MATIF møllehvede nu undersiden af 200 dages glidende gennemsnit. Selvom vi i efteråret har været positive på kornprisen, så mener vi, at der er gået lige hurtigt nok den seneste uge," siger Jyske Markets i Dagens Afgrødekommentar.

De anbefaler derfor hvedesælgerne til at slå til nu, hvis man alligevel har tanker om at sælge ud inden nytår. 

"Det måleområde, vi havde tilbage i september, er allerede nået nu, så vi vurderer, at der er plads til, at kornprisen godt kan falde igen hen over vinteren. Så vi anbefaler planteavlere til at skyde sine varer af nu, hvis de stadig har nogle, som de skal have solgt på den her side af januar," siger Jeppe Tokkesdal Jensen fra Jyske Markets.

Fredagens lukkepris på MATIF møllehvede svarer til 137,08 danske kroner eller 229,43 dollars.

 

Emneord

markedsorientering

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle