Krisemøde for landbrugsministre

EU's landbrugsministre skal mødes i september for at diskutere den skrøbelige situation, som Europas landmænd befinder sig i med lave fødevarepriser.

EU's landbrugsministre skal d. 7. september mødes for at diskutere den udsatte position, som Europas landmænd befinder sig i.

Det oplyser EU's formandsland, Luxembourg.

Især Frankrig har presset på for at få mødet i stand, efter landets landmænd har demonstreret i gaderne mod de lave priser, der truer med at tage livet af mange landbrug. Mange svineproducenter og mælkeproducenter tjener så lidt, at de ikke kan betale deres omkostninger.

Sidste uge annoncerede Frankrig, at de vil støtte landmændene med 600 mio. euro, svarende til 4,5 milliarder kroner. Men mange forventer ikke, at det er nok til, at landmændene kan klare sig.

EU vedtog for nyligt, at krisestøtten til frugt- og grøntproducenter samt privat oplagring af smør og skummetmælkspulver vil fortsætte. Dog er der ikke truffet beslutning om, at støtten til privat oplagring af svinekød vil fortsætte.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle