Lær at bruge swaps og futures

Temadag om brugen af finansielle instrumenter er åben for alle landmænd

Renteswaps hører ikke til de værktøjer, som de fleste landmænd har lyst til at gøre brug af. Sporene skræmmer fra kolleger, som har tabt masser af penge på rente- eller valutaswaps.

Men swaps hører til de finansielle instrumenter, som brugt på den rigtige måde kan være fordelagtige til styring af risici og likviditet.

Andre instrumenter i samme klasse er renteloft eller -gulv, råvareoptioner, terminsforretninger og futures.

Dårligt ry

På en temadag i Odense den 4. oktober kan landmænd blive klogere på, hvad de finansielle instrumenter med fordel kan bruges til, og hvad man skal være opmærksom på, før, under og efter at aftalen er indgået.

»De forskellige typer af swaps har et dårligt ry, som betyder, at landmænd er blevet for forsigtige med at bruge dem,« siger specialkonsulent Jens Jul Jacobsen, Seges Økonomi & Virksomhedsledelse.

På temadagen skal han redegøre for de skattemæssige konsekvenser af at bruge swaps, futures, optioner m.v. Andre medarbejdeere fra Seges behandler andre aspekter.

»Swaps kan bruges til at lægge gæld om, ligesom futures kan prissikre en kornhandel. Men valget påvirker den måde, man opgør sin indkomst på,« siger Jens Jul Jacobsen

»Hovedbudskabet på temadagen er, at man skal forstå de finansielle instrumenters virkemåde - og søge professionel, uvildig rådgivning før man indgår dem,« siger Jens Jul Jacobsen.

Syv anbefalinger

Temadagen, som er gratis for deltagerne, baserer sig på en rapport om brugen af finansielle instrumenter, som med støtte fra Promilleafgiftsfonden er udarbejdet af medarbejdere på Seges Økonomi & Virksomhedsledelse

Rapporten opsummerer syv anbefalinger om brugen af finansielle instrumenter, som kan ses i folderen her :https://www.landbrugsinfo.dk/Afrapportering/oekonomi-virksomhedsledelse/2016/Sider/ov_16_7429_Folder.aspx

Fakta om Temadag

Tid: 4. okt. kl 9.30-15.

Sted: Dalum Landbrugsskole, Odense

Målgruppe: Landmænd med interesse for finansielle instrumenter

Deltagelse er gratis, herunder frokost og kaffe.

Tilmelding senest 23. sept: https://www.seges.dk/produkter/akademi/kurser-til-landmaend/optimering-af-forretninger-med-finansielle-instrumenter

Ved tilmelding uden fremmøde opkræves et gebyr på 550 kr. til dækning af forplejning m.v.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle