Landboforening går mod strømmen: Får flere medlemmer

LHN i Tinglev går netto frem i medlemsskaren, både blandt aktive og passive medlemmer.

Landboforeningen Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig - i daglig tale LHN - præsenterer i dag, mandag et positivt regnskab med overskud på 250.000 kr.

Mere usædvanligt er det, at foreningen har fremgang. De er netto vokset med fem bedrifter, men er også gået frem i antal passive medlemmer. I alt har foreningen cirka 500 passive og aktive medlemmer.

"Hvis man kigger på den generelle strukturudvikling, hvor bedrifter ophører og bliver lagt sammen, så burde vi have nedgang på knap fire procent om året, men det har vi faktisk ikke. Vi har faktisk haft en fremgang," siger direktør Tage Hansen, LHN, til Landbrugsavisen.dk.

Stærk bestyrelse

Nogle af de nye medlemmer er unge landmænd, der har fået egen bedrift. Nogle tiltrækkes af foreningen gruppeforsikring, vurderer direktøren. Andre kommer, fordi de bakker op om LHN's politiske arbejde, siger han. Især randzonekampen har LHN engageret sig hårdt i, siger han - hvilket de har fået ros for.

En styrke er desuden, at landboforeningen og rådgivningen er tæt knyttet sammen. Det betyder, at konsulenterne også gør kunderne opmærksomme på fordele ved at være medlem af foreningen, mener direktøren.

Sådan sløjfer Sydbank gæld hos 60 landbrugØkonomi 25. august · 15:16

Han roser desuden den aktive bestyrelse for at have en stærk andel i fremgangen.

"Det er dels den politiske interessevaretagelse, men også tilbud til medlemmerne, der tiltrækker nye medlemmer," vurderer direktøren.

Det er ottende i træk, at LHN i Tinglev har overskud. Rådgivningscentret LHN har kunnet notere fremgang på stort set alle forretningsområder.

En markant udvikling er, at fem af LHNs kunder er startet op som økologiske nyomlæggere, og i 2016 kommer der flere til.

I 2015 sagde LHN goddag til fem nye medarbejdere, og udvidede dermed medarbejderstaben.

Fakta

Foreningen holder generalforsamling tirsdag den 23. februar kl. 19.00 på den tyske efterskole i Tinglev

Der er gæstetalere udefra, i år formanden for én af landets største landboforeninger, Gefion, samt formanden for Vestjysk Landboforening - to formænd som har to meget forskellige syn på udviklingen inden for en række landbrugsrelaterede emner.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad skal man ifølge et gammel dansk ordsprog ikke kaste for svin?

  • Sten

  • Kartofler

  • Perler

  • Penge

Det var rigtigt

Det var forkert