Landboformand stopper: Bedriften kræver 100 pct. fokus

»Ingen dans på roser at være slagtesvineproducent,« siger Thomas Hansen. Han stopper som formand for Kolding Herreds Landbrugsforening efter fire år i spidsen for foreningen.

Efter fire år som formand for Kolding Herreds Landbrugsforening takker Thomas Hansen af som formand.

»Det har været fire utroligt spændende, men også meget udfordrende år for det erhverv, jeg elsker,« siger Thomas Hansen.

Han forklarer om baggrunden for sin beslutning, at gældskrisen betyder, at der skal strammes op på bedriften og at han er nødt til at fokusere 100 pct. på sit landbrug, også for at sikre familiens fremtid.

Ingen dans på roser

»Jeg bliver nødt til at fokusere 100 procent på mit landbrug og sikre min familie. Det er ingen dans på roser at være dansk slagtesvineproducent i disse tider,« siger Thomas Hansen.

»Gældsbyrden er stor, og der skal – også i mit landbrug – strammes op alle steder. Det er virkeligheden, og det kræver mit fulde fokus.«

Jysk maskinforretning køber konkurrentTeknik · Økonomi 23. august · 11:03

»KHL godt rustet«

Thomas Hansen er overbevist om, at KHL står godt rustet til fremtiden:

»I KHL har vi blandt andet arbejdet for at bibringe politikerne en forståelse for, at landbruget her i landet skal sikres bedre vilkår, hvis vi virkelig VIL det erhverv, som producerer fødevarer til tre gange Danmarks befolkning. Det er vel næsten lykkedes med den nuværende regering - og hurra for det.«

»KHL har et stærkt fundament af engagerede medlemmer, nogle fantastiske medarbejdere og en dygtig direktør. Jeg er ikke i tvivl om, at KHL er topgearet til at tage kampen op for landmændene i en udfordrende fremtid,« lyder det fra KHL’s afgående formand, Thomas Hansen.

Stopper ved generalforsamling

Thomas Hansen stopper ved generalforsamlingen i KHL d. 9. marts 2016.

 

Emneord

Thomas Hansen, Kolding Herreds Landbrugsforening

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvor mange hovedforretninger omfatter medlemskredsen i Dansk Maskinhandlerforening?

  • 143

  • 134

  • 127

  • 187

Det var rigtigt

Det var forkert