Landmand slap for p-bøde: Jeg harvede marken

Man er ikke forpligtet til at afsløre føreren af en ulovligt parkeret bil. Derfor slipper fritidslandmand for p-afgift, har Vestre Landsret afgjort.

En fritidslandmand og bilejer fra Herning slipper for at betale en p-afgift på 590 kroner, selv om det bevisligt var hans bil, der holdt ulovligt parkeret i Herning en søndag eftermiddag i september 2013.

Manden erkendte, at det var familiens bil, der holdt på p-pladsen, og da han var registreret som bruger, mente EuroPark, at han skulle betale.

Men, sagde p-synderen, jeg var ikke i byen den dag, og jeg har ikke pligt til at oplyse, hvem der kørte bilen.
Han nægtede derfor at betale, og nu har Vestre Landsret afgjort, at det er helt i orden.

Ifølge landsretten har han nemlig ikke pligt til at oplyse, hvem føreren af hans bil var. Det er EuroParks opgave at bevise, at han rent faktisk havde parkeret bilen.

Video: Lad 13-årig dreng få dig i perfekt høststemningMark 22. juli · 15:22

Han kunne føre naboen som vidne til, at han den selvsamme eftermiddag havde kørt på naboens mark for at harve hele dagen, og da man jo ikke kan være to steder på en gang, kan han ikke både harve og køre bil.

I retten forklarede manden, at bilen bruges af hele familien, og at man ikke plejer at spørge, før man tager den. Han afviste at oplyse, hvem i familien der kan være kørt til Herning den pågældende søndag.

Vestre Landsret har derfor med stemmerne to mod én stadfæstet byrettens dom.
Da sagen blev afgjort på skriftligt grundlag, skal ingen af parterne betale sagens omkostninger.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvilken del af grisen bearbejder Danish Crown-selskabet DAT-Schaub?

  • Tæerne

  • Tarmene

  • Huden

  • Trynen

Det var rigtigt

Det var forkert