L&F afviser ny kritik af landbrugets fonde

De 55 pct., der går til eksempelvis Seges, Danske Slagterier og andre organisationer under Landbrug & Fødevarer, giver god mening.

Det siger viceformand Asger Krogsgaard, Landbrug & Fødevarer, efter Mandag Morgen har bragt en kritisk analyse af fondene, der administreres af Axelborg og Landbrug & Fødevarer. Administrationen af fondene undersøges pt. af Rigsrevisionen, hvilket Asger Krogsgaard tager med ro.

Resten - 45 pct. - går til universiteter, virksomheder og andre, der er en del af innovationsklyngen omkring landbruget.

"Hvis der var flere kvalificerede ansøgere, så så vi gerne, at pengene gik andetsteds. Det har vi bare ikke. Det er også fordi, at det har ikke den store interesse at arbejde med det her. Det hænger nok også sammen med, at give skal give midlerne efter statsstøttereglerne og sparsommelighedsprincippet. Det betyder, at man må ikke tjene penge på at få disse bevillinger. Det er derfor, at de store landbrugsorganisationer løfter dette for landbruget. Det er noget, vi har besluttet af løfte, selvom der ikke er noget provenu," siger Asger Krogsgaard.

Han påpeger, at fondenes formål netop er at sikre et konkurrencedygtigt erhverv. Derfor giver det god mening, at landbruget er tæt inde over processen med at bevilge pengene.

"Det skal også understøtte den produktion, vi har i dag. Vi har en suveræn, effektiv og efterspurgt landbrugsproduktion, som producerer med bæredygtighed og effektivitet for øje. Den skal fortsat innoveres og udvikles, hvis vi skal bevare konkurrenceevnen," siger han.

Han påpeger, at størstedelen af midlerne netop kommer fra landbruget selv - via produktionsafgifterne.

"Langt hen ad vejen er det vores egne penge, som vi håndterer," siger han.

Cirka 250 mio. kr. til Promilleafgiftsfonden kommer fra staten. Oprindeligt blev disse penge givet som kompensation for kemikalieafgifterne, der er på over dobbelt så stort et beløb, siger Asger Krogsgaard.

Nogle arbejder på at få lagt administrationen af fondene ind under et ministerium. Det vil blot forringe værdien af fondene, mener L&F-viceformanden.

"Det er mennesker, der er tæt på produktionen og har faglig forståelse, der administrerer fondene. Det betyder, at der ikke er den friktion, som man ellers ville have, hvis de skulle administreres i et ministerium. De mennesker, der sidder på Axelborg, de ved, hvor man får mest værdi for egne penge. Det giver en effektiv administration. Hvis det er nogle, der kommer udefra, så vil det kun skabe administration, større omkostninger og mindre værdi af de penge man investerer," siger Asger Krogsgaard.

Han siger, at landbruget ikke har førsteprioritet i behandlingen af fondsmidlerne. De mindste ansøgere behandles først, siger han, hvorefter de største ansøgere behandles til sidst.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle