L&F: Velkommen - og frem med pakken!

Statsminister Lars Løkke Rasmussens retning for den nye regering tegner positivt for et erhvervsvenligt klima i Danmark - også for den samlede fødevareklynge. Det er afgørende, at regeringen har skarpt fokus på at skabe udvikling i hele Danmark.

Sådan lyder velkomsthilsnen fra Landbrug & Fødevarer til den nye Venstre-regering.

Ny superminister

Landbrug & Fødevarer hilser det samtidig velkomment, at der nu etableres et samlet miljø og fødevareministerium, så politik og administration kan hænge bedre sammen.

»Vi byder Eva Kjer Hansen velkommen som ny superminister for vores erhverv - og glæder os til samarbejdet. Eva Kjer Hansen har tidligere erfaring fra området, og har været i front for arbejdet med at afskaffe dansk enegang, når det gælder overimplementering af EU-regler,« siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

Glæder sig til pakke

Landbrug & Fødevarer ser ikke mindst frem til, at regeringen hurtigst muligt får vedtaget den fødevare- og landbrugspakke, som de borgerlige partier blev enige om før valget, og som er nævnt i regeringsgrundlaget.

Planen indeholder bl.a. et opgør med den politisk bestemte undergødskning af vores marker, afskaffelse af randzonerne og en række andre tiltag, der kan få afgørende betydning for konkurrencekraften i fødevareklyngen.

»De borgerlige partier har fremlagt en meget klar plan for fødevareklyngen, der for alvor kan sætte vores erhverv tilbage på vækstsporet. Vi håber, at et bredt flertal af de erhvervsvenlige partier i Folketinget vil støtte planen,« siger Karen Hækkerup.

Emneord

Karen Hækkerup , Landbrug & Fødevarer

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle