Miljøstyrelsen til minknaboer: Ejendomsværdi ikke vores bord

Miljøstyrelsen svarer igen på flere af de kritikpunkter, som DR Kontant i går aftens påpegede i deres udsendelse "Ny naboplage - mega-minkfarme". Et af punkterne går på ejendomsværdi, men det vil Miljøstyrelsen ikke stå på mål for.

I DR Kontants udsendelse 26. marts om naboklager mod minkfarme, bliver også Miljøstyrelsen kritiseret.

Kritikken går på både tidligere og nuværende regler og undersøgelser. 

Afstandskrav fra minkfarm til nabobebyggelse bliver blandt andet målt efter lugtmålinger, som er taget ud fra et pilotprojekt. Dog sikrer pelsdyrbekendtgørelsen stadigvæk, at der som minimum skal være 100 meter fra minkfarm til nabobebyggelse.

Naboer til minkfarme har dog kritiseret pilotmålingerne på en række punkter, og et af punkterne er, at huspriserne falder, men det kan Miljøstyrelsen ikke stå til ansvar for. De skriver i et svar på deres hjemmeside:

"Naboer til minkfarme er bekymrede for, at prisen på deres ejendom kan falde, for eksempel i forbindelse med udvidelsen af en minkfarm. Dette er et privatretligt anliggende, som Miljøstyrelsen ikke har nogen aktier i. Naboer kan sagsøge minkfarme, hvis de mener, at de er berettiget til erstatning. Praksis fra svinefarme viser dog, at det kun er muligt at få erstatning i ekstreme tilfælde, da man som bosat på landet må forvente, at der kan forekomme lugt fra husdyrbrug."

Naboforeningen vil have ændret afstandsreglerne, så der minimum er 500 meter fra mindre minkfarme til naboen. Ved mere end 5000 modermink skal afstanden være større, mener foreningen.

Du kan læse flere af kritikpunkterne på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

Emneord

pelsdyravl

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle