Nyt dyrevelfærdsmærke til svinekød i høj bølgegang

Åbenlys uenighed om nyt mærke, der skal vejlede forbrugere om svinekød, på et møde i Fødevarestyrelsen.

Et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke for svinekød bliver ikke støttet af alle de supermarkeder, hvor forbrugerne kan købe kødet.

Det er den foreløbige konklusion på et møde i Fødevarestyrelsen onsdag, hvor repræsentanter for forbrugere, producenter, supermarkeder og dyrevelfærdsforkæmpere fik modellen bag mærket forklaret.

Det er blandt andre Dansk Supermarked, der i to år har siddet med omkring bordet i Fødevarestyrelsen, hvor man har udviklet mærket, der i fremtiden skal give stjerner til svinekød, alt efter hvor gode forhold svinene har haft.

Parter står i hver sin lejr

Men både supermarkedskonkurrenten Coop, Dyrenes Beskyttelse og Forbrugerrådet Tænk kritiserer ideen bag mærket. En kritik der blev fastholdt på dagens møde, men som ikke får Dansk Supermarked til at ændre ståsted.

"Vi står fast på, at det er den model, som vi står bag," siger Helene Regell, der er CSR-chef i Dansk Supermarked, til Ritzau efter mødet.

Kritikken går især på, at kriterierne for at få en stjerne ikke er ambitiøse nok. Men i Dansk Supermarked fastholder man, at selv små krav er fremskridt for grisene.

"Vi er enige om, at det selvfølgelig ikke er ideelt. Det ideelle er, at alle dyr har blå himmel og græs under maven. Men det er ikke realistisk, i hvert fald ikke på den korte bane," siger Helene Regell.

Video: Elg vinder kamp mod robot-plæneklipper 26. september · 13:27

I Dansk Supermarked så man helst, at der fra starten var fuld opbakning til det statslige mærke. Men kan alle aktører ikke støtte mærket, som det foreligger nu, er det ikke et problem.

"Det er trods alt to tredjedele af den danske detailhandel, der bakker op," siger hun.

Tilbage til tegnebordet

Dyrenes Beskyttelse synes dog, at man skal gå tilbage til tegnebordet.

Helst så man slet ikke et nyt mærke, der kan forvirre forbrugerne. Men da rammerne for et dyrevelfærdsmærke er slået fast i forliget om landbrugspakken, mener man, at der i det mindste burde være større ambitioner med mærkningen.

"Udgangspunktet er, at kødet maksimalt må blive 20 procent dyrere, fordi det er det, man tror, at forbrugerne vil betale. Så man har ikke taget udgangspunkt i dyrene, men i forbrugeren," siger direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse.

Fødevarestyrelsen vil i de kommende dage høre de kritiske parter, der har valgt at stå uden for udviklingen af mærket, og undersøge grundlaget for at nå til enighed.
 

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad forbinder man med navnene “Krakauer”, “Wiener”, “Frankfurter” og “Bock”?

  • En øl

  • En kvægrace

  • En pølse

  • En hesterace

Det var rigtigt

Det var forkert