Pape står fast: Eva Kjer må gå af som minister

De Konservative trækker ikke partiets mistillidsvotum mod miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i land, siger Søren Pape onsdag morgen.

Landbrugspakken er endt som en rigtig møgsag for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og blå blok.
Tirsdag aften annoncerede De Konservative, at partiet havde mistet tilliden til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), fordi hun ifølge K ikke har givet retvisende oplysninger om pakken.

Og onsdag morgen slår K-formand Søren Pape Poulsen fast, at Eva Kjer Hansen må gå af som minister.

"Vi kan ikke først på den ene side sige, at vi ikke har tillid til ministeren og så lade som ingenting, hvis hun bliver siddende.

"Sådan spiller klaveret ikke. Når man har et flertal imod sig i Folketinget, så er der kun én mulighed. Og det er at stoppe,"siger K-formand Søren Pape Poulsen i Go' Morgen Danmark på TV2.

Lars Løkke Rasmussen havde tirsdag aften indkaldt de borgerlige partier til krisemøde i Statsministeriet, men han ville efterfølgende ikke selv udtale sig om mødet eller De Konservatives udmelding.

DLG forventer stigninger i kornprisen i 2017Økonomi 9. december · 12:20

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kom ud fra mødet og var en anelse forvirret over forløbet.
Pape var fraværende fra store dele af mødet, da han skulle interviewes til tv, og Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliances politiske ordfører, virkede meget fortørnet over De Konservatives ageren i sagen.

Heller ikke onsdag morgen har statsministeren givet lyd fra sig, men det har Pape altså. Pape gentager, at De Konservative trods deres mistillidsvotum står bag Venstre-regeringen og Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

Pape erkender, at De Konservative i øjeblikket står alene i blå blok.

"Jeg konstaterer, at Liberal Alliance hver anden dag truer med deadlines for, hvornår regeringen skal væltes. Det gør vi jo ikke. Derfor sagde vi også klart og tydeligt i aftes, at vi bakker regeringen op," siger Pape.

Sagens hovedperson, Eva Kjer Hansen, er onsdag morgen mødt på arbejde i ministeriet uden at udtale sig til de ventende tv-kameraer.

Mere om temaet

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

I julesangen "Sikken voldsom trængsel og alarm" får lænkehunden ekstra?

  • Risengrød

  • And

  • Gås

  • Sul

Det var rigtigt

Det var forkert